PolicyWatch

Magdalena Andersson afløser Löfven

Sveriges finansminister bliver sandsynligvis snart statsminister. Det er blevet besluttet på Socialdemokraternas partikongres, at Magdalena Andersson skal afløse Stefan Löfven som partiformand.

Magdalena Andersson. | Foto: JONATHAN NACKSTRAND/AFP / AFP

54-årige Magdalena Andersson er officielt blevet valgt som ny leder for Socialdemokraterna.

Det er sket ved en partikongres torsdag i Gøteborg. Hun står dermed til at efterfølge Stefan Löfven som Sveriges statsminister.

Der var ikke megen spænding om valget, idet samtlige partidistrikter havde indstillet Andersson, som er nuværende finansminister, som ny S-leder.

Löfven fortalte på overraskende vis i sommer, at han ville stoppe som statsminister. Han har været statsminister siden 2014 og Socialdemokraternas leder i knap ti år.

Efter kongressen ventes Löfven snart at meddele sin afgang til den svenske talman. Præcis hvornår det sker, vides ikke.

Bliver Magdalena Andersson som ventet Sveriges næste statsminister, vil hun være den første kvinde i landets historie, der bestrider den post.

Socialdemokraternas partikongres løber frem til søndag.

Löfvens tredje regering er fyldt med gamle kendinge

Löfven får grønt lys til at danne ny regering i Sverige 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier