PolicyWatch

Ejendomdanmark: EU-krav er meningsløse uden bedre betingelser for grøn investering

Ejendomdanmark tager godt imod de håndfaste krav, der følger med det kommende EU-bygningsdirektiv, men ifølge seniorrådgiver bør den danske regering forbedre mulighederne for grønne investeringer, hvis de høje ambitioner skal kunne indfries.

Et kommende EU-direktiv stiller skrappere krav til ejendomsbranchen. | Foto: Thomas Borberg

En revision af det såkaldte bygningsdirektiv er på vej gennem EU-maskineriet, og fra Ejendomdanmarks side glæder man sig over udsigten til strammere krav til byggeri, investeringer og energimærkning. Det skriver brancheorganisationen i en pressemeddelelse.

Et erklæret mål fra EU’s side er, at samtlige bygninger i medlemslandene med undtagelse af en række henholdsvis historiske og midlertidige bygninger skal være klimaneutrale inden 2050.

Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos Ejendomdanmark, understreger, at ”de høje ambitioner skal følges af konkrete krav til medlemslandene for at sikre bedre muligheder for grønne investeringer.”

”Direktivet stiller større og mere håndfaste energikrav til bygninger, mens man samtidig har fået et stærkere fokus på, at medlemslandene skal hjælpe udviklingen på vej. Den kobling er fuldstændig afgørende,” siger Morten Jarlbæk Pedersen i meddelelsen.

”Det vil være meningsløst at stille krav uden også at skabe bedre muligheder for de grønne investeringer, der skal til. Og det er i høj grad op til den danske regering at sikre, at denne balance findes.”

Inden bygningsdirektivet kan vedtages, venter der forhandlinger mellem EU-Parlamentet og unionens medlemslande med afsæt i det fremlagte forslag fra kommissionen.

Mens regeringen tøver: Milliardkoncerner svinger CO2-pisken over sig selv

Dansk forhandler: Tidsplan for EU’s bygningsdirektiv holder ikke

Udsigt til nyt energikrav i EU luner hos Rockwool

Mere fra PolicyWatch

EU: Bankers negative renter er umiddelbart efter bogen

EU-Kommissionen vurderer umiddelbart, at det ikke er i strid med reglerne, at danske banker opkræver negative renter på basale betalingskonti. I sidste ende er skal domstolene afklare, om negative renter er efter reglerne. (Opdateret)

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier