Handelsaftale mellem EU og USA har stadig lange udsigter

EU's handelskommissær Cecilia Malmström rejser onsdag til USA for at forhandle videre om en handelsaftale. Ifølge kommissæren bliver forhandlingerne dog ikke afsluttet i denne uge, da det stadig er "meget tricky."
EU's handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, skal forhandle med USA om en handelsaftale på onsdag. | Foto: Virginia Mayo/Ritzan Scanpix
EU's handelskommissær, svenske Cecilia Malmström, skal forhandle med USA om en handelsaftale på onsdag. | Foto: Virginia Mayo/Ritzan Scanpix

Selvom handelsforholdet mellem EU og USA er blevet en anelse bedre efter en form for handelsvåbenhvile i juli, så lurer en ny handelsaftale mellem de to kontinenter ikke lige rundt om hjørnet.

Det fortalte EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, på et pressemøde i fredags, skriver Børsen.

På onsdag tager Malmström til USA for at forhandle med USA's handelsambassadør, Robert Lighthizer. Men her bliver forhandlingerne ikke afsluttet, lyder det fra Malmström.

"Det bliver ikke afsluttet i næste uge (denne uge, red.), for det er meget tricky, og vi er nødt til at sikre os, at vi identificerer områder, hvor vi kan levere på kort sigt, og så er der ting på længere sigt også selvfølgelig. Vi prøver at fokusere på de lavthængende frugter, og så må vi se, hvor langt vi er nået på onsdag," sagde Malmström ifølge mediet.

En af de store sten i skoen handler om, at USA vil have inkluderet fødevareprodukter til handelsaftalen, hvilket ifølge Malmström er helt udelukket.

WTO og Mercosur på dagsordenen

Som PolicyWatch skrev i fredags, så var der flere emner oppe at vende på et udenrigsministermøde i Bruxelles op til weekenden. Her blev risikoen for et sammenbrud af WTO også debatteret, hvor den danske udenrigsminister kaldte det for "katastrofalt," hvis USA bliver ved med at blokere for nye dommere til WTO's appeldomstol.

Det vil nemlig betyde, at domstolen snart ikke kan bruges til noget i handelsstridigheder, fordi der simpelthen ikke er dommere nok.

På fredagens møde fortalte Cecilia Malmström også, at man i de kommende uger giver det et forsøg mere for at lande en handelsaftale med de sydamerikanske lande i Mercosur.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Parlamentet kan kun vedtage eller forkaste EU-Kommissionens delegerede retsakter, der definerer hvad grøn brint er. En gruppe parlamentarikere kræver nu en forkastelse af retsakterne. (Arkivfoto) | Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix

Parlamentarikere stikker kæp i EU’s brintplaner

For abonnenter