PolicyWatch

Handelsforhandlinger tæt på at lukke vigtigt kapitel

I forhandlingerne mellem USA og Kina om en handelsaftale, er der ved at komme enighed om, hvad der skal ske, hvis en af parterne ikke overholder aftalen.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Nicholas Kamm

Forhandlingerne om en handelsaftale mellem USA og Kina skrider fremad, og de to parter er ganske tæt på at være enige om et vigtigt delområde - nemlig hvad der skal ske, hvis en part ikke overholder aftalen.

Ifølge USA's finansminister, Steven Mnuchin, som sammen med handelsrepræsentant Robert Lighthizer, er hovedforhandler fra amerikansk side, mangler der endnu enkelte finjusteringer, men parterne er "tæt på færdige" med en delaftale for håndhævelse og sanktioner, i tilfælde af at en af parterne bryder med aftalens indhold.

"Der er stadig nogle vigtige emner. Vi har stadig mere arbejde, som skal gøres," sagde Steven Mnuchin tidligere mandag til Fox Business ifølge Bloomberg News.

"Hvis vi når til en endelig aftale, vil den have reelle håndhævelsesmekanismer," tilføjede han.

I denne uge mødes de to landes forhandlere i Beijing i Kina, mens den kinesiske topforhandler, vicepremierminister Liu He, og dennes team omvendt tager til Washington i næste uge.

"Vi håber inden for de næste to runder i Beijing og Washington at være ved det punkt, hvor vi kan enten anbefale præsidenten, at vi har en aftale, eller anbefale, at vi ikke har det," forklarede Mnuchin i programmet "Mornings with Maria" på Fox Business.

Mere fra PolicyWatch

K-ordfører: Regeringen har spildt tiden med nu skrottet lovforslag

Et lovforslag, som skulle forpligte bl.a. sociale medier til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, er blevet bremset af EU-Kommissionen. Konservatives erhvervs- og forbrugerordfører mener, at lovforslaget fra begyndelsen skulle have været udformet anderledes.

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier