PolicyWatch

Trump lufter muligheden for en vaccine-"overraskelse"

En godkendelse af en vaccine mod coronavirussen kan komme så tidligt som oktober, siger USA's præsident Donald Trump, mens hans udfordrer Joe Biden, efterspørger fuld transparens omkring godkendelsesprocessen fra Det Hvide Hus og FDA.

Foto: TASOS KATOPODIS/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

En vaccine mod coronavirussen lader nu for alvor til at blive en del af valgkampen mellem USA's præsident Donald Trump og hans udfordrer Joe Biden.

Således skruer Donald Trump op for retorikken omkring vaccinen, efter at Joe Biden har udtrykt sin skepsis over, hvorvidt FDA kommer til at få lov til at varetage deres arbejde omkring vaccineudviklingen uden at ligge under for pres fra det Hvide Hus.

Det skriver Bloomberg.

Under et pressemøde mandag sagde Donald Trump at en vaccine måske kan stå til at blive godkendt allerede i oktober, og siger, at ”der kan være en stor overraskelse på vej”.

Trump kaldte Joe Bidens udtryk af skepsis og ønske om fuld transparens omkring godkendelsen af en vaccine for politiske løgne, men Joe Biden er langt fra den eneste person, som har givet udtryk for sin bekymring.

Joe Biden frygter at Trumps forsøg på at bruge en vaccine mod coronavirussen som en del af sin valgkampagne vil være med til at underminere offentlighedens tillid til den pågældende vaccine.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie MedWatch.)

Trump-administration varsler om mulig vaccine inden valg

USA nægter at være med i global vaccineklub

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier