PolicyWatch

Indenrigsminister melder om dødt løb og omtælling i Georgia

I den seneste opgørelse fra nyhedsbureauet AP står både Biden og Trump til 49,4 procent af Georgias stemmer. Opdateres.

Foto: Megan Varner/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Ritzau Scanpix

Der er så godt som dødt løb mellem USA's præsident, Donald Trump, og Demokraternes Joe Biden i delstaten Georgia.

Derfor er forventningen, at en omtælling bliver nødvendig i delstaten. Det oplyser Georgias indenrigsminister, Brad Raffensperger, fredag eftermiddag dansk tid.

"Med en så lille forskel vil der være en omtælling i Georgia," siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ifølge en valgtilforordnet mangler der at blive optalt mindst 4169 stemmer i delstaten.

I den seneste opgørelse fra nyhedsbureauet AP står både Biden og Trump til 49,4 procent af stemmerne i Georgia.

Biden fører med godt 1000 stemmer ifølge opgørelsen. Der er 16 valgmænd på spil i Georgia.

Torsdag aften førte Trump over Biden med omkring 14.000 stemmer i delstaten. Men siden da har Biden halet ind og siden overhalet præsidenten.

Den amerikanske radiostation NPR skrev tidligere fredag, at Georgia ventes officielt at bekræfte valgresultatet 20. november.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier