PolicyWatch

Tinder vil gøre det attraktivt at være vaccineret i USA

Det Hvide Hus i USA har indgået en aftale med Tinder og andre datingapps om fordele ved at være vaccineret.

Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix

Tinder og en række andre datingapps skal være med til at gøre det særlig attraktivt at være vaccineret mod coronavirus i USA.

Det Hvide Hus har således indgået samarbejder med forskellige datingapps.

Aftalen indebærer, at de forskellige apps blandt andet tilbyder vaccinerede brugere særlige funktioner, som man normalt skal betale for. Det bliver også muligt at få et lille vaccinemærkat på sine billeder.

"Vi har endelig fundet den ene ting, der gør os alle mere eftertragtede: en vaccination," siger Andy Slavitt, der er coronavirusrådgiver i Det Hvide Hus.

Ud over Tinder er appen OkCupid blandt andet med i samarbejdet. OkCupid har over 50 millioner brugere i USA.

Ifølge Det Hvide Hus' Andy Slavitt har OkCupids brugere 14 procent større sandsynlighed for at få et match, hvis de er blevet vaccineret.

"Det er en ære at samarbejde med Det Hvide Hus om at få udbredt vaccinationerne på tværs af USA."

"Det vil give folk mulighed for at mødes personligt på en meningsfuld måde. Det kommer til at gøre det mere sikkert at date," siger Shar Dubey, direktør i Match Group, der står bag en stribe datingapps.

Den amerikanske præsident Joe Bidens administration har sat et mål om at have givet mindst første vaccinestik til 70 procent af befolkningen senest på USA's uafhængighedsdag den 4. juli.

USA er det land i verden, der har registreret flest coronarelaterede dødsfald. I alt er omkring 600.000 smittede personer døde i USA.

Det svarer til omkring 183 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark registreret cirka 43 dødsfald per 100.000 indbyggere. Det samlede antal i Danmark lyder på 2506 døde.

20 ingeniører tager hul på ordning med skrottede vacciner

Lempet rejsevejledning åbner for grænsehandlen i Tyskland 

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier