PolicyWatch

WHO efterspørger 12 milliarder kroner til vaccineordning

Verdenssundhedsorganisationen har iværksat ordning, der skal sikre fattige lande tilstrækkeligt med vacciner.

WHO har brug for penge til at kunne købe vacciner for til lav- og mellemindkomstlande. | Foto: DINUKA LIYANAWATTE/REUTERS / X02763

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har iværksat en ordning, der skal være med til at forsyne lav- og mellemindkomstlande med et tilstrækkeligt antal vocid-19-doser.

Men for at nå sit mål om at sikre to milliarder doser til formålet inden årets udgang efterlyser organisationen nu 12 milliarder kroner.

"Lande, der er langt i deres vaccineprogram, ser tilfælde af hospitalsindlæggelser falde, men det globale billede er derimod langt mere bekymrende. Vi skal fokusere på at sikre, at lande, der ikke har kunnet drage fordel af disse livreddende vacciner, skal kunne gøre det nu, lyder det," skriver organisationen i en pressemeddelelse.

Pengene skal helt konkret bruges på at lægge bestillinger på doser, således at WHO har sikret tilstrækkeligt med forsyninger til resten af året, fremgår det. På nuværende tidspunkt er 1,3 milliarder doser blevet sikret.

Pengene skal være til rådighed senest 2. juni, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Under ordningen er der blevet lagt bestillinger på covid-19-doser fra Indien, men fordi smittestigningen eskalerer i landet lige nu, er eksporten af vaccinerne blevet begrænset.

Ifølge Unicef, der også er en del af ordningen, betyder det, at den kommer til at mangle 190 millioner doser allerede fra i juni.

I den forbindelse er der blevet lagt pres på G7 landene, der ifølge Unicef kan donere 150 millioner doser til formålet, uden at det kommer til at have konsekvenser for landenes egne vaccineudrulninger.

I denne uge kom det desuden frem, at Danmark vil donere tre millioner skrottede vacciner til Covax-ordningen. Derudover har Danmark tidligere doneret 100 millioner kroner til formålet.

Ud over efterspørgslen på yderligere økonomisk støtte opfordrer WHO verdens lande til at fortsætte med at donere vacciner til Covax.

Unicef: Rige lande skal undgå hamstring af coronavacciner 

Moderna vil levere coronavacciner til hårdt ramte udviklingslande 

Mere fra PolicyWatch

Hvert eneste skib skal udarbejde en ny årlig CO2-opgørelse til EU

En gang om året skal hvert enkelt skib, der anløber en europæisk havn, udarbejde en plan over udledningen af drivhusgasser. Hvis skibet f.eks bruger vind, tæller det på positivkontoen. ShippingWatch kan afsløre hovedindholdet af EU's plan for grønne brændstoffer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier