PolicyWatch

Biden forlanger "robust" konkurrence i USA

Amerikanerne betaler for meget for bl.a. landbrugsvarer, teknologi og medicin, mener Joe Biden.

Foto: SAUL LOEB/AFP / AFP

Den amerikanske præsident, Joe Biden, har fredag underskrevet et dekret, der skal få de forskellige myndigheder til at agere kraftigere mod konkurrencesvage sektorer. Præsidenten mener, at branchekonsolidering har betydet, at amerikanerne blandt andet betaler for meget for landbrugsvarer, teknologi og medicin.

I en tale fredag vil præsidenten, ifølge kilder i Det Hvide Hus, skriver Bloomberg News, understrege, at han er en kapitalist, der ser konkurrence som motoren i landets økonomi.

Joe Biden vil dog samtidig fremhæve, hvordan tidligere præsidenter med succes har splittet monopollignende eller dominerende forretninger op, herunder de to Roosevelter, Theodore og Franklin.

"Robust konkurrence er kritisk for at fastholde Amerikas rolle som verdens førende økonomi," hedder det i en forberedt tekst til talen.

Med sin præsidentielle ordre vil Biden "vende en farlig trend", og den indeholder intet mindre end 72 initiativer, herunder udarbejdelse af nye regler, som 12 forskellige myndigheder skal implementere.

 

USA sortlister selskaber for brud på menneskerettigheder 

Nyt Biden-angreb på medicinpriser presser aktiekurser ned 

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier