Russiske milliardærer fik beslaglagt deres yachter
De tyske myndigheder har i Hamburg beslaglagt en luksusyacht i et prisklasse på omkring fire milliarder kroner. Yachten tilhører den russiske milliardær Alisher Usmanov.
Den russiske forretningsmand, som er en af de rigeste personer i Rusland, er omfattet af EU’s sanktioner i forbindelse med invasionen af Ukraine. Det skriver det amerikanske erhvervsmagasin Forbes med henvisning til kilder i yachtindustrien.
Den godt 150 meter lange superyacht ”Dilbar” med en swimmingpool på 25 meter, er blevet beslaglagt i Hamburg, hvor den var på værft.
Samtidig har de franske myndigheder ifølge AFP beslaglagt en yacht, som ejes af et selskab med forbindelser til Igor Sechin. Han er topleder i det store russiske energiselskab Rosneft. Også han er tæt på præsident Vladimir Putin.
Fartøjet ”Amore Vero”, der er næsten 86 meter langt, blev beslaglagt på et værft i La Ciotat nær Marseille, oplyser det franske finansministerium. Fartøjet har blandt andet en swimmingpool, der kan ændres til en helipad - en platform, hvor en helikopter lande.
Setjin er hovedaktionær i et selskab, som er ramt af EU’s sanktioner.
Den Franske Riviera har i en årrække været populær hos ultravelhavende russere. De franske myndigheder sagde i sidste uge, at de vil slå hårdt ned på russiske oligarker, der har besiddelser i landet, hvad enten det er yachts, biler eller luksusboliger.
”Hvis jeg var en oligark - i Rusland eller i Frankrig - så ville jeg være urolig,” sagde den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, tidligere i denne uge.
EU har indført sanktioner mod 26 prominente rigmænd i Rusland.
Britiske advokater i skudlinjen for at samarbejde med russiske rigmænd