PolicyWatch

Erhvervslivets rolle i europæisk sikkerhedspolitik er fundamentalt forandret

Erhvervslivets rolle i EU’s sikkerhed er vendt på hovedet og væk fra store markeder. Vi ser et helt fundamentalt skift lige nu, vurderer forskere.

Foto: Fadel Senna/AFP / AFP

BRUXELLES – Det begyndte med et tilløb for at blive uafhængig af amerikanske vaccinefabrikker. Dernæst en sprint fra Asiens mikrochips.

Det er dog ingenting i forhold til de seneste uger.

På tre uger har krigen Ukraine nemlig effektivt fået vendt op og ned på den centrale sikkerhedsrolle, som erhvervslivet gennem årtier har udgjort i forbindelse med Europas sikkerhedspolitik, vurderer forsker og ph.d. ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Christine Nissen.

Interviewet finder sted før EU’s 27 regeringsledere torsdag indfinder sig i Bruxelles til sit seneste topmøde, hvor den verserende konflikt i Ukraine og dens konsekvenser for unionens forsyningssikkerhed og cirka ti millioner fordrevne ukrainere fortsat er i højsædet.

Vi ser bare et helt fundamentalt skifte lige nu.

Christine Nissen, forsker hos DIIS

Europæiske sikkerhedsspørgsmål er dog langt fra ukendt land for Christine Nissen. Selv har hun siden 2013 dykket ned i EU’s rolle for at sikre fred i Europa og i dag – godt ni år senere – ser hun det, der i hendes optik udgør et ”potentielt opgør” med måden, som EU gennem bl.a. erhvervslivet har forsøgt at skabe stabilitet og sikkerhed på for borgere og virksomheder i unionen.

”Hele grundessensen af EU’s plads i det internationale system, der sprang frem efter Anden Verdenskrig, har været at skabe sikkerhed gennem samhandel og afhængighed,” forklarer Christine Nissen.

”På det område ser vi bare et helt fundamentalt skifte lige nu.”

Fred og forretning

Forsimplet kan man sige, at EU blev smedet som et fredsprojekt på forretningslogik. Kort fortalt skulle unionen mindske risikoen for krig og konflikt, da ethvert angreb – bogstavelig talt – ville kræve adgang til centrale ressourcer. Samtidig ville enhver konflikt uhjælpeligt ramme erhvervslivet i hjemlandet gennem brudte forsyningskæder, manglende afsætning, generel markedsuro og det, som gennem den seneste verdenskrig havde været menneskelige milliontab og produktionsanlæg reduceret til ruiner.

Der var også mod det bagtæppe, at en af EU-samarbejdets kernearkitekter, Frankrigs daværende udenrigsminister Robert Schuman, en majdag i 1950 første gang luftede tankerne til unionens forløber Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF). Det var to år før, unionen faktisk officielt blev vedtaget.

I en i dag historisk tale udlagde den franske minister, hvordan et nyt fælles afhængighedsforhold på området for kerneindustri ville gøre krig mellem to af Europas helt store industristater, Tyskland og Frankrig, ikke blot utænkeligt. Det ville være ”materielt umuligt”.

Fra et strategisk perspektiv var Schumans logik også relativt simpel: Ved at kontrollere produktionen og handlen af nøgleelementer i særligt våbenindustrien var forventningen, at man kunne forhindre fremtidige krige. Kontrollen ville kort sagt ”ændre skæbnen for de regioner, som længe har været dedikerede til fremstillingen af ammunition til krig – og som har været dens mest konstante ofre”, som Robert Schuman formulerede det.

Man har indset, at det faktisk kan være problematisk at være afhængig af andre lande, som vi ikke deler værdier med.

Christine Nissen, forsker hos DIIS

Samme kalkule har siden gennemsyret EU’s sikkerhedspolitik, forklarer Christine Nissen. Hun henviser bl.a. til den europæiske energipolitik, hvor et stærkt forretningspotentiale i russisk gas og olie kunne skabe sikkerhedspolitiske bånd gennem samhandel i kølvandet på Den Kolde Krig.

Det samme gjorde sig gældende under Kinas økonomiske opblomstring, hvor EU, modsat bl.a. USA, har været set som en samarbejdspartner til trods for, at de politiske værdisæt i de to mulige markeder i Østen har ligget langt fra vestlige demokratier.

”Men den tid er ved at være forbi. EU og Europa vil være selvstændige, fordi det tegner til at være nødvendigt,” vurderer Christine Nissen.

”Nu er vi begyndt at kappe båndene – og det går hurtigt.”

”Investering, lovgivning og strategiske partnerskaber skal gøre EU til industriel leder i dette marked,” sagde Ursula von der Leyen ved lanceringen af EU's store mikrochip-satsning, European Chips Act. (ARKIV) | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
”Investering, lovgivning og strategiske partnerskaber skal gøre EU til industriel leder i dette marked,” sagde Ursula von der Leyen ved lanceringen af EU's store mikrochip-satsning, European Chips Act. (ARKIV) | Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

”Det har været et rimelig massivt wake-up call”

Mens spørgsmålet om Europas brug af russisk energi er steget i takt med bomberegnen over Ukraine, har spørgsmålet om forsyningslinjerne til EU’s erhvervsliv længe arbejdet sig frem på dagsordenen i Bruxelles.

Fortællingen tog særligt fart under coronakrisen, hvor Europa-Kommissionen i fjor oprettede et fælles sundhedsberedskab, bedre kendt som HERA. En del af beredskabet skal i dag sikre et produktionsnetværk til at sikre vaccineproduktion i EU. Siden er fulgt ambitionerne om at trække den strategiske afhængighed inden for f.eks. halvledere, der anvendes i bl.a. mobiltelefoner og computere, tilbage fra produktionscentraler som bl.a. Taiwan.

Seneste kapitel blev skrevet onsdag i form af nye krav om at hæve beredskabet i EU’s gaslagre, og samlet er billedet ifølge Christine Nissen svært at tage fejl af.

”Man har indset, at det faktisk kan være problematisk at være afhængig af andre lande, som vi ikke deler værdier med. Det har været et rimelig heftigt wake-up call,” konstaterer Christine Nissen.

”Vi har gennem de seneste uger har været med til at finansiere Putins krig gennem f.eks. gas, fordi vi stod tilbage uden andre muligheder.”

Putin-vennernes farvel

Christine Nissen er ikke ene om den vurdering. På Aarhus Universitet har lektor Mette Skak i årevis fulgt og forsket i både Ruslands rolle og strategiske kultur i international politik, og når hun i dag ser på forholdet til europæisk erhvervsliv, lægger hun mærke til, at Vesten i højere grad har vendt sig væk fra samhandel som et fredsskabende redskab.

”Den vestlige verden havde en masse forhåbninger til, at hvis man førte en tilstrækkelig pragmatisk politik og dyrkede samhandel med Putins Rusland og Xi Jinpings Kina, ville de se pointen i demokratiske værdier. Det har bare langt fra været tilfældet,” opsummerer Mette Skak.

Overordnet hæfter hun sig særligt ved den isolation, har hersket omkring Kreml. Siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 og de efterfølgende EU-sanktioner har en central del af den russiske udenrigspolitik kredset om at få støtten til sanktionerne fra enkelte europæiske regeringer til at vakle.

Siden Putins overfald på Ukraine i februar er Rusland blevet den indiskutable sikkerhedstrussel mod hele Europa.

Mette Skak, lektor ved Aarhus Universitet

”Men det er interessante er, at det faktisk ikke er lykkedes at så splid på det område,” vurderer Mette Skak.

”Siden Putins overfald på Ukraine i februar er Rusland blevet den indiskutable sikkerhedstrussel mod hele Europa. Det gør, at selv Putin-venner som den ungarske premierminister Viktor Orbán er blevet forsigtige med at sige, at sanktioner er en dårlig idé,” siger Ruslands-forskeren.

I praksis vil det nemlig kunne koste ham valget, når ungarerne går til stemmeurnerne 3. april.

Vil kræve ”humanitær katastrofe”

Hverken Christine Nissen eller Mette Skak er meget for at gisne om, hvorvidt EU har flere sanktioner i horisonten.

De er dog i ikke i tvivl om, at det vil have en stor effekt at sætte tommelskruerne på særligt russiske energi – det er nemlig et område, som ”virkelig vil batte noget”, som Mette Skak formulerer det.

”En embargo mod russisk gas Det vil være et tiltag, som virkelig vil sætte Rusland – og dermed den fortsatte russiske krigsførelse mod Ukraine – i en vanskelig situation,” vurderer hun.

Lektoren erkender samtidig, at tiltaget ville have drastiske følger for den tyske, italienske og østeuropæiske energiforsyning. Derfor vurderer hun også, at krigen skal udvikle sig mod større ”humanitære katastrofer”, før et importforbud kan blive til virkelighed.

Lange udsigter til energiembargoer

I Bruxelles lader der også umiddelbart til at være lange udsigter til energiembargoer. Selvom der kan være fælles fodslag mod Rusland,lyder vurderingen fra kilder i Bruxelles diplomatkorps over for Watch Medier såvel som internationale medier som Wall Street Journal og EU-mediet Politico, at energiområdet fortsat står til at være en strategisk varm kartoffel, som splitter medlemsstaterne.

Blandt de seneste politiske markeringer fandt man Tyskland, der i 2020 importerede ca. 55 pct. af al sin naturgas via Rusland, hvor den tyske kansler, Olaf Scholz, tirsdag fastholdt en gennemgående modstand mod at lægge sanktioner på russisk energi.

Selvom der arbejdes mod at blive uafhængig af russisk energi ”så hurtigt som muligt”, var det nemlig ifølge kansleren fortsat vigtigt, at eventuelle sanktioner havde ”minimale eftervirkninger for vores økonomier”.

Energispørgsmålet er blot et af de områder, hvor der i øjeblikket tegner sig røde linjer medlemsstaterne imellem.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) arbejder den danske regering stadig for en lukning af europæiske havne. (ARKIV) | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) arbejder den danske regering stadig for en lukning af europæiske havne. (ARKIV) | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Foruden adgangen til russiske gas har de indledende historiske sanktionsrunder efterladt en række kerneområder, som nu af forskellige grunde tilsyneladende holdes af forhandlingsbordet.

Et eksempel er lukningen af anløb til europæiske havne for russiske skibe. Et område, som bl.a. Hollands premierminister Mark Rutte har stået som modstander af, mens bl.a. Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod (S) så sent som i mandags gjorde det klart, at det fortsat er en af den danske regerings klare værktøjer i sanktionsarsenalet.

Bidens EU-besøg understreger at USA er tilbage

Statsministeren varsler flere sanktioner mod Rusland og hjælp til Ukraine

USA og allierede vil drøfte potentiel brug af atomvåben

Cyberchef advarer: Kontorer i Ukraine kan være bagdør til virksomheders hovedkontor

Havnelukninger er taget af bordet i europæisk sanktionskamp

Mere fra PolicyWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er chokeret over den læsning, han indtil videre har nået i Minkkommissionens beretning. Han opfordrer Folketinget ”til at sikre, at ingen andre danskere skal udsættes for den behandling, vi er blevet udsat for”.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier