PolicyWatch

Tyskland øger gasberedskab: Høj risiko for mangel

Mindskede gasforsyninger til Tyskland er del af et politisk angreb, siger tysk økonomiminister.

Den tyske økonomiminister, Robert Habeck. | Foto: Michele Tantussi/REUTERS / X03942

Europas største økonomi, Tyskland, øger sit gasberedskab og indfører fase 2 af en nødplan - alarmfasen - på grund af høje priser og en reduktion af gasforsyninger fra Rusland. Det oplyser landets økonomiministerium torsdag.

Den anden fase indføres, når regeringen ser høj risiko for mangel på gasforsyninger på lang sigt.

”Vi må ikke tage fejl: Reduktionen i gasforsyninger fra Rusland er et økonomisk angreb på os fra Putin,” siger økonomiminister Robert Habeck i en pressemeddelelse.

Rusland reducerede for nylig leverancerne til Tyskland via gasledningen Nord Stream 1 markant. Det fik Energistyrelsen i Danmark til at erklære såkaldt ”Early Warning”, der fungerer som et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på mangel. Det er det laveste af tre forskellige beredskabsniveauer.

Tyskland har været i fase 1 af sin nødplan siden slutningen af marts. Det betyder, at den daglige forsyning er blevet overvåget tæt. Derudover har man haft fokus på at fylde gaslagrene op.

I fase 2 vurderes det stadig, at markedet er i stand til at håndtere de manglende forsyninger. Der er i denne fase ikke behov for statslig indgriben i form af for eksempel stop for gas til udvalgte virksomheder. Det kan dog ske i fase 3.

Habeck opfordrer alle tyskere til at spare på gassen. Nationen må stå sammen om at få fyldt lagrene frem mod vinteren, mener han.

”Vi er i en økonomisk konfrontation med Rusland,” siger han.

Det øgede gasberedskab, som er indført torsdag, giver ikke forsyningsselskaber mulighed for at øge gaspriserne for kunderne under en særlig energisikkerhedslov. Det har ellers angiveligt været et ønske fra industrien.

Tysk minister: Ruslands stop for gas er et angreb

Mere fra PolicyWatch

Regeringen forbyder rutineflaring fra næste sommer

Det bliver ulovligt at brænde overskudsgas af i Nordsøen, medmindre det er strengt nødvendigt af hensyn til medarbejdernes sikkerhed. Det har regeringen netop besluttet på baggrund af en række afsløringer fra EnergiWatch.

Vestager forventer techlov træder i kraft inden for et år

Europa-Parlamentet arbejder på højtryk for at få stemt de to kommende techlovpakker igennem inden sommer, så de sidste skridt kan tages i efteråret. Allerede næste forår forventes store dele af de to lovpakker at træde i kraft, melder EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager og EU-parlamentariker Christel Schaldemose.

Formand for minkavlere: Horribel læsning om et totalt kollaps

Formand for Danske Minkavlere Tage Pedersen er chokeret over den læsning, han indtil videre har nået i Minkkommissionens beretning. Han opfordrer Folketinget ”til at sikre, at ingen andre danskere skal udsættes for den behandling, vi er blevet udsat for”.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier