PolicyWatch

Første skib med korn fra Ukraine er strandet: Venter på ny køber

Køberen af kornet på det første skib ud af Ukraine har afvist leveringen, da der er frygt for problemer med fødevarekvaliteten.

Foto: Yasin Akgul / Ritzau Scanpix

Ud for den tyrkiske kyst ligger skibet Razoni, der er lastet med 26.000 ton majs og var første skib til at genoptage fragten af fødevarer fra Ukraine, og rører sig ikke ud af stedet lige foreløbig. Køberen af lasten frygter nemlig for lastens kvalitet. Det skriver Financial Times.

Det er lidt af et tilbageslag for den globale fødevarekrisen, fortæller det FN-organ, der overvåger genåbningen af Sortehavs-ruten. Ifølge FN understreger situationen vanskelighederne ved at genstarte kornforsendelser og afhjælpe en global fødevarekrise, der er udløst af Ruslands flådeblokade af Ukraines Sortehavs-havne.

”Detaljer om kvalitetskontrol er forståeligt nok vage, men Razonis last blev afvist af køberen i Libanon, så der vil sandsynligvis være nogle yderligere problemer, især på det ældre korn, som skal ses som nødlidende last,” sagde Neil Roberts, der chef for søfragt og luftfragt hos Lloyd’s Market Association.

Han tilføjer, at den gode nyhed er, at Sortehavs-ruten er åben, men at det hele stadig er meget usikkert.

I alt har 12 skibe indtil nu forladt de Ukrainske havne Odessa, Chornomorsk og Pivdennyi med over 370.000 ton fødevarer inklusiv majs, solsikkemel og olie.

Yderligere fire skibe med korn er sejlet fra Ukraine

Første udenlandske skib ankommer til Ukraine for at hente korn

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier