PolicyWatch

G7-lande vil indføre prisloft på russisk olie

I udtalelsen står, at de vil ”arbejde hurtigt på at fuldføre og implementere dette tiltag”.

Foto: Jacob Ehrbahn

G7-landenes finansministre vil sætte et prisloft på råolie og olieprodukter fra Rusland. Det fremgår af en fælles udtalelse fredag, skriver Reuters.

”Vi har som mål at tilpasse implementeringen med tidsplanen for relaterede tiltag i EU’s sjette sanktionspakke,” lyder det fra G7-finansministrene.

I udtalelsen står, at de vil ”arbejde hurtigt på at fuldføre og implementere dette tiltag”.

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvilket niveau prisloftet vil komme til at ligge på.

G7-landene er syv af verdens førende industrilande. Gruppen omfatter Tyskland, Frankrig, Italien, Storbritannien, USA, Canada og Japan.

De syv finansministre opfordrer i deres udtalelse også andre lande til at sætte et loft på prisen på russisk olie.

”Vi søger at etablere en bred koalition for at maksimere effektiviteten og opfordrer alle lande, der stadig ønsker at importere russisk olie og olieprodukter, om at forpligte sig til kun at gøre det til priser på linje med eller under prisloftet.”

Tidligere fredag skrev avisen Financial Times, at det er G7-landenes plan at indføre et prisloft for råolie fra 5. december og et loft på raffinerede produkter 5. februar.

G7 blev udvidet til G8 i 1997, da Rusland blev optaget. Men landet røg ud i kulden igen i 2014 efter annekteringen af Krim-halvøen.

Lars Rohde går på pension

Danmark køber 4,5 mio. doser af opdateret corona-vaccine

Lunken modtagelse af ny affaldsaftale

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier