PolicyWatch

Professor: Sverigedemokraterna kommer formentlig ikke med i regering

Sverigedemokraterna kommer ifølge professor formentlig til at fungere som støtteparti for ny svensk regering.

Det bliver Moderaternas leder, Ulf Kristersson, der skal forsøge at danne en ny regering i Sverige. | Foto: 10080 Fredrik Sandberg/TT/TT NYHETSBYRÅN / TT NYHETSBYRÅN

Det svenske valgresultat er ”historisk” og kommer til at ændre det politiske landskab i Sverige. Det mener Drude Dahlerup, der er professor emerita i statskundskab ved Stockholms Universitet.

Hun peger på, at det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterna er blevet det næststørste ved valget, hvor blå blok er talt på og kommet ud med flest mandater.

Sveriges statsminister, Magdalena Andersson (S), har erkendt nederlaget og vil indgive sin afskedsbegæring torsdag.

Dermed bliver det Moderaternas leder, Ulf Kristersson, der skal forsøge at danne en ny regering. Dog bliver Kristersson nødt til at forholde sig til Sverigedemokraterna, der ved valget blev det største parti i blå blok.

Partiets leder, Jimmie Åkesson, sagde i sin tale på valgaftenen, at hans parti forventer ”en central rolle” i den nye regering.

Sverigedemokraterna bliver fast støtteparti

Ifølge Drude Dahlerup kommer partiet dog sandsynligvis ikke til at ende i regeringen til trods for det pæne valgresultat.

”Det (at Sverigedemokraterna ikke kommer i regeringen, red.) tror jeg er helt oplagt. Det tror jeg, at alle er overens om. Selv om Jimmie Åkesson siger, at de vil med i regeringen, er det ikke stillet som noget ultimativt krav. Han ved godt, at det bliver som et fast støtteparti,” siger Drude Dahlerup.

Hun peger dog samtidig på, at også det vil være et stort skridt for partiet.

”Sverigedemokraterna kommer ind i varmen som ”stuerene”. Selv om de formodentlig ikke kommer i regering med ministre, bliver de et fast og vigtigt støtteparti for den nye blå regering. Det er første gang, at de bliver accepteret i den rolle,” siger hun.

Ifølge Drude Dahlerup har Ulf Kristersson to muligheder, når han skal forsøge at danne en regering. Enten kan han danne en regering som blot består af Kristendemokraterna og Moderaterna.

”Den anden mulighed er, at det bliver en trepartis-regering, hvor det er Kristendemokraterna, Moderaterna og Liberalerna,” siger Drude Dahlerup.

Hun påpeger dog, at man kan forestille sig mange konflikter specielt mellem Sverigedemokraterna og Liberalerna.

Svensk regeringsdannelse kan have lange udsigter

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier