PolicyWatch

Konservativ Frederiksberg-borgmester træder tilbage

Jørgen Glenthøj stopper som borgmester på Frederiksberg. Han vil overlade posten til 31-årig partifælle.

Jørgen Glenthøj (K), afgående borgmester på Frederiksberg. | Foto: Sara Galbiati

Når kommunalbestyrelsen på Frederiksberg træder sammen mandag, skal den vælge en ny borgmester. Den nuværende Jørgen Glenthøj (K) ønsker nemlig at stoppe.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Glenthøjs exit er aftalt med partierne bag hans konstituering, hvilket dækker over Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og Liberal Alliance.

Den 31-årige Simon Aggesen (K) ventes at blive overdraget borgmesterkæden i den københavnske enklave, skriver kommunen i sin pressemeddelelse.

Jørgen Glenthøj fortsætter valgperioden ud, men han stiller ikke op til genvalg ved næste kommunalvalg.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier