PolicyWatch

Folketingsmedlem ramt af kræft og sygemeldes

Enhedslistens Henning Hyllested er ramt af kræft og går på sygeorlov fra Folketinget. Han forventer umiddelbart at vende tilbage til arbejdet i Folketinget på den anden side af sommerferien.

Hyllested er bosiddende i Esbjerg og er ordfører for transport, turisme, landdistrikter og øer for Enhedslisten. Foto: PR / Enhedslisten

Det mangeårige folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) har fået konstateret kræft og er derfor sygemeldt fra Folketinget, mens han modtager behandling.

Hyllested på 66 år har været folketingsmedlem for Enhedslisten i Sydjyllands Storkreds siden 2011 og genopstiller ikke.

Han forventer umiddelbart at vende tilbage til arbejdet i Folketinget på den anden side af sommerferien, fortæller han til netmediet Altinget.

Hyllested er bosiddende i Esbjerg og er ordfører for transport, turisme, landdistrikter og øer for Enhedslisten.

Han erstattes af Rasmus Vestergaard Madsen, der ud over pladsen i Folketinget også overtager Hyllesteds ordførerskaber.

Den 29-årige suppleant har tidligere været medlem af Folketinget ad flere omgange som vikar.

Det skete i 2015 og 2019.

Rasmus Vestergaard Madsen er uddannet økologisk landmand, bor i København og arbejder som pædagog.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier