PolicyWatch

Norsk vaccineprogram kan blive næsten tre måneder forsinket

En suspendering af både AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinen forsinker den norske vaccineudrulning.

Foto: Mark Ralston/AFP / AFP

Den norske vaccineudrulning kan blive forsinket med næsten tre måneder.

Det er konsekvensen af, at både AstraZenecas vaccine og Johnson & Johnsons vaccine ikke vil blive benyttet i den nærmeste fremtid i landet.

Det oplyser Folkehelseinstituttet (FHI) i Norge tirsdag på et pressemøde.

Ifølge Line Vold, der er afdelingsdirektør hos FHI, skal Norge efter planen modtage cirka en million doser af Johnson & Johnsons vaccine i juni.

Tirsdag har selskabet dog meddelt, at man udskyder udrulningen af vaccinen i Europa på grund af bekymringer om sjældne blodproptilfælde.

"Forsinkelsen kommer til at kunne mærkes, hvis AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne ikke tages i brug. Vi vurderer, at det bliver et sted mellem otte og 12 uger," siger afdelingsdirektøren.

"Det vil først og fremmest betyde noget for de yngre," uddyber hun.

Norges statsminister, Erna Solberg, understreger tirsdag, at tempoet i vaccineudrulningen også kommer an på andre omstændigheder.

"Det afhænger af, om vi kan få fat i nogle andre vacciner," siger hun.

Solberg vil på tirsdagens pressemøde desuden hellere snakke om, at Norge netop har taget hul på en genåbning af samfundet.

Danmark befinder sig i en vaccinesituation, der minder meget om Norges.

Her betyder Johnson & Johnsons beslutning tirsdag ligeledes, at både den og AstraZenecas vaccine i øjeblikket er sat på pause.

Johnson & Johnson-vaccinen er den, som Danmark har bestilt flest af.

Mere fra PolicyWatch

Europas vindindustri vil forbyde vinger på lossepladsen

Med udsigt til omkring 25.000 ton pensionerede møllevinger i 2025 – og det dobbelte fem år senere – vil vindbranchen have EU til at indføre forbud mod deponi og støtte udvikling i nye løsninger. Danske politikere skal tage stilling til mulig import af brugte vinger, siger Wind Denmark.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier