PolicyWatch

Analytikere ser dansk vaccineplan som overoptimistisk

Den voksne del af befolkningen vil først være færdigvaccineret sidst i november, mener analyseselskab.

Foto: DIRK WAEM/AFP / BELGA

Danmark vil først få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen i slutningen af november, vurderer britisk analyseselskab.

De danske myndigheder er for optimistiske i sin vaccineplan, lyder det ifølge Politiken.

"De danske myndigheder undervurderer effekten af at droppe Johnson & Johnson-vaccinen og overestimerer, hvor meget andre producenter kan levere i de kommende måneder," siger Rasmus Bech Hansen, der er administrerende direktør hos analysebureauet Airfinity, til Politiken.

Forsinkelsen vil ifølge analysebureauet blive en konsekvens af, at Danmark har fjernet vaccinerne fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Sundhedsstyrelsen har i en pressemeddelelse skrevet, at beslutningen vil give en forsinkelse på op til fire uger for de 25- til 39-årige og en uge for de resterende aldersgrupper.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier