PolicyWatch

Spanien åbner for vaccinerede turister

Vaccinerede borgere kan igen komme ind i det sydeuropæiske land.

Foto: Andreas Haubjerg

Så kan man igen nyde den spanske sol og sommer - hvis man vel og mærke er vaccineret mod corona.

Spanien har åbnet sine grænser og håber, at antallet af turister vil give turismeindustrien den genstart, efter lammelsen i kølvandet på cornapandemien og nedlukning af grænser og rejseaktivitet i hele verden.

Og i takt med at flere og flere bliver vaccineret i Europa, håber man nu på en travl sommer i sektoren, og i morges var der en lind strøm af fly, der landede i lufthavnen i Malaga i det sydlige Spanien med blandt andet gæster fra Tyskland, Irland og Belgien.

Mindst 20 internationale fly landede mandag morgen, skriver Reuters.

De nye spanske regler siger, at 14 dage efter første vaccinestik er der fri indrejse i landet. Europæere, der endnu ikke er blevet vaccineret, skal fortsat have en negativ coronatest med sig. Men det er ikke længere nødvendigt med en PCR-test - en antigentest kan nu bruges.

Den spanske økonomi er afhængig af turisterne. Spanien måtte se den økonomiske vækst falde med 10,8 pct. i 2020, hvilket gør landet til et af de hårdest ramte i eurozonen.

I år regner spanierne med at få 45 mio. turister. Ved udgangen af april havde de første 1,8 mio. af dem besøgt det spanske.

Blandt de luftfartsselskaber, der lander i Malaga mandag, er Lufthansa, Ryanair, British Airways og Delta Airlines. Aktien ligger til plusser på 0,4-1,9 pct. mandag eftermiddag.

Mere fra PolicyWatch

Hvert eneste skib skal udarbejde en ny årlig CO2-opgørelse til EU

En gang om året skal hvert enkelt skib, der anløber en europæisk havn, udarbejde en plan over udledningen af drivhusgasser. Hvis skibet f.eks bruger vind, tæller det på positivkontoen. ShippingWatch kan afsløre hovedindholdet af EU's plan for grønne brændstoffer.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier