PolicyWatch

Københavns Lufthavn fordobler antallet af rejsende – men uforudsigelighed skaber udfordringer

Passagererne vender tilbage til Københavns Lufthavn, men de køber flybilletter sent, og det er en udfordring.

Flypassagererne begynder så småt at vende tilbage til Københavns Lufthavn, og det glæder lufthavnen, som under coronapandemien har været tvunget i knæ. Men det udfordrer planlægningen, at mange som følge af rejserestriktionerne booker flybilletter kort tid før afrejse | Foto: Jens Dresling

Uge for uge åbner verden gradvist mere og mere, og det får rejsefeberen til at stige hos mange.

Det kan mærkes hos Københavns Lufthavn, fortæller kommerciel direktør Peter Krogsgaard.

"Vi har i juni haft dobbelt så mange passagerer som i maj, og trenden fortsætter i juli, hvor vi tror, at vi kommer helt op på en tredjedel af de passagerer, vi havde tilbage i 2019. Det er rigtig, rigtig positivt, for vi kommer fra et meget kritisk sted," siger han med henvisning til coronapandemien, som har holdt flyene på jorden og tvunget rejsebranchen i knæ.

I juni rejste der dagligt i gennemsnit 17.000 personer gennem lufthavnen, hvilket altså er en fordobling i forhold til maj.

I de sidste dage af juni gik næsten 30.000 rejsende dagligt gennem lufthavnen. Der er dog stadig langt til de 83.000 daglige rejsende før corona.

Lufthavnen er ifølge den kommercielle direktør især udfordret af den uforudsigelighed, som den ugentlige opdatering af myndighedernes rejsevejledninger medfører.

De betyder, at det kan være svært at vide i god tid, hvilke områder af verden der er mulige at flyve til.

"Mange vil gerne ud at rejse, men hvor mange tidligere bookede to måneder, før de skulle ud at rejse, så er det nu helt ned til en uge før. De ugentlige opdateringer er nok årsagen til, at der bliver booket så relativt sent. Folk holder øje med, om de kan komme til Athen eller Mallorca, eller hvor de gerne vil hen, og så booker de og tager afsted," siger Peter Krogsgaard.

Han forklarer, at flyselskaberne og dem, der hjælper selskaberne med bagage og check-in, har svært ved at planlægge hverdagen, når bookingerne tikker ind kort tid inden afrejse.

Det skal dog ikke afskrække rejselystne danskere fra at tage afsted, siger Peter Krogsgaard.

"Rejserestriktionerne stiller øgede krav til dokumentation, og derfor tager det længere tid at komme igennem lufthavnen. Men igennem skal man nok komme."

"Sørg for at have dokumenterne klar og opdaterede, og sørg også gerne for at have det printet ud, hvis telefonen skulle løbe tør for strøm," lyder rådet.

Øverst på listen over foretrukne destinationer ligger - foruden danske byer som Aalborg og Rønne - feriefavoritter som Palma og Malaga.

Flybilletter rammer laveste prisniveau i over et årti

SAS-direktør forventer "langsom normalisering" fra 2022 

Mere fra PolicyWatch

Antallet af klager over udbud når sit højeste i fem år

Klagenævnet for Udbud, der behandler klager over udbud hos offentlige institutioner, modtog sidste år 117 nye klagesager. Det er det højeste antal nye sager i fem år. Flere afgørelser end normalt blev indbragt for domstolene, viser nævnets årsopgørelse.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier