Økologisk landmand har ventet fem år på tilladelse til at hente mere vand
Økologiske landmænd kæmper for at få lov til at pumpe ekstra vand op af undergrunden for at beskytte de tørkeramte afgrøder, og kommunerne er nødt til at give sig, hvis ikke dele af høsten skal gå tabt, lyder det ifølge DR fra Økologisk Landsforening.
Mogens Hansen, der er blandt Aarhus Kommunes største økologiske grøntsagsproducenter, fortæller til DR, at problemet med at få lov til at hente vand nok til grøntsagerne har strakt sig over en længere årrække — siden tørken i 2018.
”Da jeg forpagtede mark her, meldte kommunen ud, at det så ikke umuligt ud i forhold til at få vand. Det er godt fem år siden, men sagen er stadig ikke behandlet færdig,” siger Mogens Hansen.
Regeringen har åbnet op for ideen om en tørkepakke, og står det til Økologisk Landsforening bør pakken indebære, at grøntsagsdyrkere får lettere adgang til vand.
Professor: Ikke holdbart med tørkepakker til landbruget
Idéen om en tørkepakke bliver dog ikke taget lige godt imod i alle kredse. Professor og leder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen, har tidligere fortalt, at han ikke vurderer, at det er holdbart med en tørkepakke til landbruget.
”Det er nemt og naturligt at råbe om hjælp fra staten, når der sker noget usædvanligt. Men hvis det usædvanlige er den nye normal, skal vi jo ikke hjælpe. Så bør man i stedet tænke i andre retninger,” siger han.
Relaterede artikler:
Professor: Ikke holdbart med tørkepakker til landbruget
For abonnenter