Rettede fejlberegninger sparer landmænd for tocifret millionbeløb
En gruppe landmænd ved Nakskov Fjord har fået medhold i, at der er blevet regnet forkert i kvælstofafstrømningen hos Miljøstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af de såkaldte vandplaner, efter at rådgivningsvirksomheden VKST har gennemgået tallene.
Dermed kan landmændene samlet set se frem til at spare 11 mio. kr. årligt, vurderer VKST ifølge lokalmediet Sjællandske.
”Vi har set, hvordan vores arbejder sparer medlemmerne for mange ekstra omkostninger, og når vi finder to fejl i to opland, så får det naturligvis os til at frygte, at der er fejl i andre steder. Fejl, som koster landmændene mange penge,” siger Torben Hansen, formand for VKST fastslår over for mediet, at man vil vende ”hver en sten” i vandplanerne.
Der var ifølge Sjællandske fejlberegninger i modellerne for kvælstofafstrømning, som nu er ændret. VKST har ligeledes fundet fejl i beregninger for et andet, større område på Lolland og Falster.