Det er uden tvivl muligt at få endnu flere flygtninge og indvandrere i arbejde på de danske virksomheder, hvis bare kommunerne formår at arbejde tæt sammen med erhvervslivet om opgaven.

Det mener slagterivirksomheden Danish Crown, der påpeger, at især Bornholms Kommune har gjort en god indsats i forhold til at få flygtninge hurtigt ind på det danske arbejdsmarked.

"På Bornholm kaldte Winnie Grosbøll (socialdemokratisk borgmester på Bornholm, red.) alle virksomheder sammen, inden flygtningene kom til øen og sagde, at det vil trække tæppet væk under kommunens økonomi, hvis flygtningene ikke var i arbejde i løbet af to år," siger Danish Crowns presseansvarlige, Jens Hansen, til PolicyWatch og fortsætter:

"Det gør, at vi har 15-20 flygtninge i arbejde på vores slagteri på Bornholm. Det svarer til 10 pct. af arbejdsstyrken."

Danish Crown oplyser, at omkring 38 pct. af virksomhedens arbejdsstyrke kommer fra udlandet.

Flere mænd kommer i arbejde

Debatten om at få flere flygtninge i arbejde har været højaktuel siden 2015, hvor man så flygtninge gå på de danske motorveje. I dagens udgave af Berlingske kan man læse, at det siden er lykkes med at få især mandlige flygtninge og indvandrere i arbejde.

I 2017 var det 20 pct. af mandlige indvandrere, der flyttede sig fra kontanthjælp til arbejde, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Det er cirka en tredobling i forhold til 2015.

Omvendt er det kun lykkes for lidt over 7 pct. af de kvindelige indvandrere at flytte sig fra kontanthjælp til arbejde i 2017.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at 53 pct. af de mandlige flygtninge nu formår at komme i arbejde efter tre år i Danmark. For de kvindelige flygtninge er der tale om, at 18 pct. er i arbejde efter tre år.

Men ifølge Jens Hansen fra Danish Crown kan det sagtens gøres endnu bedre, og det viser tiltagene fra Bornholm Kommune.

"Når man fra kommunens side starter med at være proaktiv, så gør det, at virksomhederne tænker de her tanker, allerede inden flygtningene kom til øen. Vi har haft stor succes med at få flygtninge i arbejde i Blans tæt ved Sønderborg. Så vi kopierede vores model fra det sønderjyske, og det gjorde, at vi fik flygtninge i arbejde på Bornholm," siger Jens Hansen.

Danmarks Statistik lavede sidste år en opgørelse over, hvilke kommuner i Danmark, der havde den største andel af flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse i tredje kvartal 2017.

Her toppede Bornholms Kommune, hvor 49 pct. af flygtninge var i job. Herefter fulgte Dragør, Lyngby-Taaarbæk og Frederiksberg Kommune, der alle havde over 40 pct. af flygtninge i job.

Flygtninge bliver længere

I dette efterår kommer adgangen til udenlandsk arbejdskraft til at køre i to politiske spor. For det første vil regeringen i løbet af kort tid komme med et udspil, der skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft for de danske virksomheder. For det andet skal det bl.a. diskuteres, om den såkaldte integrationsgrunduddannelse (IGU) skal fortsætte, når den står til at udløbe i 2019.

IGU'en er et toårigt praktikforløb, der har til hensigt at få flere flygtninge i arbejde.

Jens Hansen fortæller, at Danish Crown ikke har de store problemer med at tiltrække nok arbejdskraft fra udlandet, da både folk fra Polen og Tyskland i stor stil arbejder på virksomhedens danske slagterier.

Alligevel vil Danish Crown gerne have flere flygtninge i arbejde, fordi de som udgangspunkt arbejder i flere år på slagterierne, end tilfældet er med folk fra Polen og Tyskland.

"Vi ser, at en stor del af de udenlandske medarbejdere særligt fra Østeuropa kommer til Danmark og arbejder i op til fem år. I forhold til flygtninge er det vores vurdering, at de bliver her længere. Dem, vi har fået ind, har vist en helt enorm motivation til at få et job og selv tjene deres penge. Så de bliver i længere tid, når de først har en fod indenfor," siger Jens Hansen.

Modtag PolicyWatchs nyhedsbrev gratis hver morgen