En del af Watch Medier

PolicyWatchfredag3. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
30.11.2018kl. 06.38

Afskåret fra netbank: Nyt bøvl rammer virksomheders udenlandske medarbejdere

Mens regeringen med den ene hånd forsøger at gøre det lettere for virksomheder at rekruttere internationalt, er det blevet mere bøvlet for udenlandske medarbejdere at få NemID. Det rygtes, at det er besværligt at tage et job i Danmark, lyder kritikken.
ICS, International House Copenhagen. | Foto: PR
af STEFFEN MOSES

Alt imens regeringen forsøger at komme med nye politiske initiativer, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække kvalificeret international arbejdskraft, oplever udenlandske medarbejdere nyt administrativt bøvl.

Hidtil har udenlandske medarbejdere kunnet få styr på alle officielle papirer som cpr-nummer, skattekort og NemID ved at troppe på hos International Citizen Service (ICS). Men nu har myndighederne ifølge ICS i København ændret kravene, så medarbejderne er nødt til at vente op imod en måned på NemID.

"Det her betyder, at de borgere, der normalt kan benytte sig af én samlet løsning i ICS, de får nu en splittet løsning, hvor de ikke kan få det hele samlet. Og bekymringen skyldes, at der er flere og flere ting, der kræver NemID. Det er alt lige fra at skrive børn op til skoler til netbank," siger Michael Ryan Andersen, der er chef for Internationalisering og Turisme i Københavns Kommune, til PolicyWatch.

Han har ansvaret for International House Copenhagen, som er det ICS-center, der ligger i København. Derudover er der tre andre centre i Aarhus, Odense og Aalborg.

Fra smidigt til besværligt

Konkret skyldes bøvlet, at Digitaliseringsstyrelsen har indskærpet over for ICS, at NemID ikke må udleveres, før medarbejderen kan vise gyldig legitimation for sit cpr-nummer. Det vil ofte betyde, at medarbejderen er nødt til at vente på, at det gule sundhedskort kommer med posten, hvilken kan tage flere uger.

Hos Deloitte oplever man problemet på flere fronter. Dels har konsulenthuset selv internationale medarbejdere, der bliver ramt, og dels har Deloitte virksomhedskunder, der skal have konsulenthjælp i forhold til udenlandsk arbejdskraft. Deloitte oplever, at medarbejdere går op til en måned uden at kunne komme på netbank og på alle de offentlige systemer, der kræver NemID.

"Før kunne man klare alting samme sted på en gang, og det fungerede rigtig godt og smidigt. Nu oplever vi, at det er blevet mere besværligt for udenlandske medarbejdere. Det kan ikke længere klares på én dag," siger Doris V. Erlandsen, der er partner i Deloittes afdeling for Global Employer Services.

Pludselig er det blevet til, at det er besværligt at komme til Danmark. Det er blevet noget, som sidder i bevidstheden hos de medarbejdere, virksomhederne gerne vil rekruttere i udlandet.

Doris V. Erlandsen, partner i Deloitte

ICS-blev lanceret af regeringen i 2011, fordi udenlandske medarbejdere oplevede at blive ramt at en bureaukratisk mur, når de kom til Danmark. Fremover skulle det være let og ligetil.

"Mindre papirbøvl, enklere sagsgange og bedre service. Det er formålet, når regeringen nu laver én indgang til myndighedsdanmark for udenlandske arbejdstagere," skrev regeringen i en pressemeddelelse i januar 2011.

For nyligt har regeringen ligeledes forsøgt at lave en politisk aftale for at rydde op i det bøvl, virksomhederne bliver ramt af, når de ansætter udenlandsk arbejdskraft. Men forhandlingerne om regeringens rekrutteringsudspil faldt sammen for en måneds tid siden, da Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti ikke ville være med til at sænke løngrænsen for, hvornår medarbejdere fra lande uden for EU kan få arbejdstilladelse via den såkaldte beløbsordning.

Besvær rygtes blandt medarbejdere

Selvom det kan virke som en detalje, at det er blevet mere bøvlet at få NemID, skal man ikke undervurdere betydningen af det, mener Doris V. Erlandsen.

"Danmark vil rigtig gerne tiltrække kompetente medarbejdere fra udlandet, og man vil gerne gøre det så smidigt som overhovedet muligt. Men nu føler de udenlandske medarbejdere og virksomheder, at der er kommet en tungere administrativ byrde," siger hun og tilføjer:

"Det betyder blandt andet, at udenlandske medarbejdere udtaler sig om, at det er besværligt at komme til Danmark."

Udtaler sig til hvem?

"Til hinanden, og så går det fra mund til mund. Pludselig er det blevet til, at det er besværligt at komme til Danmark. Det er blevet noget, som sidder i bevidstheden hos de medarbejdere, virksomhederne gerne vil rekruttere i udlandet," siger Doris V. Erlandsen.

I Dansk Industri (DI) ærgrer det chefen for DI Global Talent, Linda Duncan Wendelboe, at ICS ikke lever op til grundtanken om at give udenlandske medarbejdere en let indgang til de danske myndigheder.

"Det er klart, at det er vildt irriterende, at man som medarbejder skal møde op en gang til, og det forsinker processen. Der er ikke meget one stop shop over det her," siger hun.

Ifølge DI betyder mangel på kvalificeret arbejdskraft, at virksomhederne har brug for at få medarbejderne i gang med at arbejde så hurtigt som muligt. De har ikke brug for flere administrative barrierer, lyder det fra Linda Duncan Wendelboe.

"Det, der mangler i forhold til ICS, er, at den oprindelige vision om, at man kunne få klaret det hele i en betjening, hvor man kunne møde alle myndigheder under samme tag og få lavet hele sin registrering og alt det, der hører med i en betjening. Det koncept er simpelthen smuldret," siger hun.

Regeringen langt fra målet

Ifølge Digitaliseringsstyrelsen stammer kravet om NemID fra en bekendtgørelse. PolicyWatch har spurgt Digitaliseringsstyrelsen om, hvad der har ændret sig, siden det tidligere var muligt at få NemID samtidig med sit cpr-nummer. Men det kan styrelsen ikke forklare. Ifølge Digitaliseringsstyrelsen har kravet været det samme siden 2010.

"Af kravene fremgår det blandet andet, at en borger skal fremvise gyldig legitimation for sit cpr-nummer. Dette krav har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2010, da Digitaliseringsstyrelsen ikke har nye eller ændrede krav," skriver Digitaliseringsstyrelsen i en mail.

Styrelsen oplyser samtidig, at der er en "løbende dialog med IH (International House, red.) og Københavns Kommune."

"F.eks. har vi besvaret en officiel henvendelse fra IH og Københavns Kommune om legitimationskrav vedr. sygesikringskortet og bopælsattest, hvor Digitaliseringsstyrelsen, Nets og KL samlet har anbefalet, at sygesikringskortet anvendes, men at IH og Københavns Kommune kan anvende bopælsattesten til at verificere borgers cpr-nummer, jf. bekendtgørelsen," skriver Digitaliseringsstyrelsen i en mail.

Regeringen har et mål om at øge arbejdsudbuddet med 55-60.000 personer i 2025, hvoraf 5000 personer skal komme igennem rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Målet ser dog svært ud, efter det ikke lykkedes regeringen at få en politisk aftale om udenlands arbejdskraft.

De 21 punkter, der udgjorde regeringens rekrutteringsudspil, skal ifølge regeringen til afstemning i folketingssalen, men det er uklart, hvornår det sker.

Analyse: Derfor fremsatte regeringen dødsdømt rekrutteringsudspil

Erhvervslivet tager slukøret imod stumperne af amputeret rekrutteringsudspil

3F til erhvervslivet: Giv os klare svar på hvad I mangler af arbejdskraft

Relaterede artikler:

  • Integrationsminister Inger Støjberg (V) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde regeringens rekrutteringsudspil i starten af oktober. Nu er forhandlingerne brudt sammen. | Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

    Analyse: Derfor fremsatte regeringen dødsdømt rekrutteringsudspil

    For abonnenter

  • Lars Løkke Rasmussen | Foto: Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

    Løkkes mål om arbejdskraft vakler efter endnu et nederlag

    For abonnenter

  • Lars Storr-Hansen, adm. direktør for Dansk Byggeri. | Foto: Ritzau Scanpix

    Erhvervslivet tager slukøret imod stumperne af amputeret rekrutteringsudspil

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Corti
PolicyWatch

Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet

De kommende EU-regler om AI vil medvirke til at skubbe innovation ud af Europa, mener den danske scaleup Corti, der netop nu finder stærk vækst i USA inden for løsninger til sundhedsområdet.
  • Klumme: Regeringen er klar med en lige højre til København
  • DI vil redde døende offentlig transport med lavere billetpriser

For abonnenter

Trods medhold i cabotageafgørelse hos EU-Kommissionen må H.P. Therkelsen stadig betale millionbøde. | Photo: H. P. Therkelsen / Pr
EU

EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel

For abonnenter

Foto: PR/Carsten Mai
Christiansborg

Klumme: Regeringen er klar med en lige højre til København

I 2050 skal DSV ikke længere udlede CO2, lyder det i selskabets nye bæredygtighedsmål. | Foto: Dsv Panalpina
Virksomheder

DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling

For abonnenter

Photo: Rune Fogh Sørensen, Dansk Erhverv
Virksomheder

Digitaliseringsminister: Dejligt at være årets bedste julegave

”Der må ikke herske tvivl om, at regeringen tager det meget, meget alvorligt. Den nuværende situation er fuldstændig uholdbar,” sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) under et samråd torsdag formiddag. | Foto: Jens Dresling
Nyheder

Domstole kræver penge – men minister sætter især sin lid til effektiviseringer

For abonnenter

Læs også

Foto: Gregers Tycho
Nyheder

Ørsted klar til at skrue ned for investeringer i havvind

Det er vigtigere end aldrig før at passe på pengene, fastslår topchef, der er klar til at kaste mere efter sol og landvind, hvis havvind bliver for besværlig.

For abonnenter

Trods medhold i cabotageafgørelse hos EU-Kommissionen må H.P. Therkelsen stadig betale millionbøde. | Photo: H. P. Therkelsen / Pr
EU

EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel

Dansk transportselskab har fået medhold i sag hos EU-Kommissionen, der modsat Danmark ikke mener, at ture med tomme returpaller tæller med i cabotageregnskab. Selskabet skal dog stadig betale millionbøde.

For abonnenter

Nyheder

Elmarkedsreform: ”Ubalancer i markedet skal løses af markedet”

Mens vi venter på en elmarkedsreform fra EU-Kommissionen, advarer økonomisk vismand mod, at indgreb i pressede markeder for at spare forbrugerne penge kan risikere at koste endnu mere på den lange bane.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Dansk startup: Nye AI-regler kan skubbe tech-innovation ud af landet – 11.52
  • Klumme: Regeringen er klar med en lige højre til København – 11.08
  • DI vil redde døende offentlig transport med lavere billetpriser – 10.50
  • Statsminister: Uden reformer skal vi sænke forventninger til velfærd – 10.44
  • Eksperters anbefaling til CO2-afgift på landbrug forsinkes igen – 10.21
  • Dyrevelfærdsrapport afslører brud på regler: Minister vil vende udviklingen – 10.19
  • EU-Kommissionen modsiger Danmark i principiel sag om cabotagekørsel – 10.12
  • DSV pålægger sig selv "intern CO2-skat" – og efterspørger politisk handling – 08.20
  • Elmarkedsreform: ”Ubalancer i markedet skal løses af markedet” – 08.17
  • Domstole kræver penge – men minister sætter især sin lid til effektiviseringer – 2. feb.
Flere nyheder

Job

  • Compliance Officer

Watch Job

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Scrum Master with a practical approach

  • Business Change Manager til implementering af fremtidens togs uddannelsesprojekter

  • Head of Business Development

  • Product Owner – vær med til at forvalte IT-systemer midt i den grønne omstilling

Se flere jobs

Job

  • Compliance Officer

Se flere jobs

Kolofon

PolicyWatch
Søg

Sektioner

  • Christiansborg
  • EU
  • Virksomheder
  • Region/Kommune
  • Global
  • Mennesker
  • Sitemap
  • RSS feeds

Nyhedschef

Nicolai Raastrup

nicolai.raastrup@watchmedier.dk

Tlf.: +45 33308388

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Job

Abonnement

Prøv PolicyWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

policywatch@infowatch.dk

Tlf.: +45 7077 7127

Læs mere om abonnement her

Adresse

PolicyWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: +45 3330 8309

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © PolicyWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
PolicyWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge