PolicyWatch

Ny DA-formand: Erhvervsuddannelser skal være mere sexede

Danske arbejdsgivere har ikke været dygtige nok til at tale erhvervsuddannelserne op, mener ny DA-formand, der ser mangel på arbejdskraft som erhvervslivets største udfordring i de kommende år.

Lisbeth Dalgaard, der driver Meny, Dalgaard Supermarked, i Hørsholm, er ny formand i Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Foto: Thomas Lekfeldt/ Ritzau Scanpix

Nogle gange ligger karrierevejen lige for.

Det har været tilfældet for den 59-årige købmand Lisbeth Dalgaard, der netop er blevet udnævnt til formand for Dansk Arbejdsgiverforening (DA), hvor hun overtager depechen fra chefredaktør og direktør på Sjællandske Medier, Torben Dalby Larsen, der har været formand for arbejdsgivernes hovedorganisation siden 2010.

I snart 20 år har hun ejet og drevet supermarkedet Meny i Hørsholm, som hun har overtaget fra faderen, der startede virksomheden og har været købmand siden 1954.

"Det er ligesom det, jeg er født ind i, og så da snakken på et tidspunkt kom omkring generationsskifte, tænkte jeg, at det godt kunne være mig, der bar stafetten videre. Det har jeg ikke et sekund fortrudt, jeg synes, det har været rigtigt, rigtigt spændende og dejligt at være købmand," siger Lisbeth Dalgaard, der trods posten som DA-formand stadig får tid til at stå i butikken.

Når Lisbeth Dalgaard skal udpege den største aktuelle udfordring for danske arbejdsgivere fremhæver hun manglen på kvalificeret arbejdskraft. En udfordring som hun selv mærker dagligt i rollen som virksomhedsejer.

Jeg har rigtigt, rigtigt svært ved at finde den effektive og direkte kanal til at få elever ind på de elevpladser, jeg har.

Lisbeth Dahlgaard, formand DA.

"Jeg har rigtigt, rigtigt svært ved at finde den effektive og direkte kanal til at få elever ind på de elevpladser, jeg har. Vi er aktivt ude og søge både kokkeelever og fiskehandlerelever og så videre, det er svært at gøre det effektivt og direkte og målrettet. Det synes jeg bare er ærgerligt, når der er nogle, der går og mangler de pladser. Det er noget, vi skal have gjort noget ved," siger Lisbeth Dahlgaard.

"Vi kan blive bedre"

For få måneder siden erkendte afgående direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad i et interview med PolicyWatch, at dansk erhvervsliv over en bred kam ikke har været dygtige nok til at tale erhvervsuddannelserne op og skabe praktikpladser. Det er en opfattelse som den nye DA-formand deler.

"Jeg tror sagtens, at vi kan blive bedre. Det er et dilemma, at jeg kan sidde som arbejdsgiver helt personligt og mangle praktikelever i nogle stillinger, jeg gerne vil besætte, og samtidig hører vi at der er praktikelever, der ikke kan finde en praktikplads," siger Lisbeth Dahlgaard.

Hun ser det som en vigtig opgave for arbejdsgiverne at få succeshistorierne frem i lyset, så flere unge kan blive inspireret til at tage en erhvervsuddannelse fremfor per automatik at søge mod de gymnasiale uddannelser.

Hun har set en tendens til at erhvervslivet og arbejdsgiverne har været for optaget af at tale de akademiske uddannelser op igennem de seneste årtier og samtidig har glemt at fremhæve karrierevejene, som erhvervsuddannelserne åbner op for.

"Det har i hvert fald fyldt meget, og det fylder jo også rigtigt meget i forældrenes hoveder, når de står og skal vejlede deres børn. Men jeg synes også, at jeg oplever, at der er nogen, der bliver guidet den vej, som i virkeligheden bliver rigtigt kede af det, fordi de ikke skal tage den videregående uddannelse, men i virkeligheden skal ud og have nogle andre kompetencer. Det skal være ligeså godt synes jeg."

"Det handler om, at vi får sat fokus på erhvervsuddannelserne og måske får gjort dem lidt mere sexede i de unges øjne, end de er i dag, så der er flere, der vil vælge den vej i stedet for måske at tage en middelmådig studentereksamen og ikke rigtigt kunne se en karriere fra det. Jeg synes, der er alle muligheder for at se karrieremuligheder via erhvervsuddannelserne."

Elefanten i rummet

Et af de helt store erhvervspolitiske temaer på Christiansborg i efteråret har været rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. I et forsøg på at lette danske virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft har regeringen forslået at sænke den såkaldte beløbsgrænse for udvalgte lande uden for EU i.

Den idé er dog blevet blankt afvist af både S og DF, der frygter, at forslaget vil føre til løndumping og i stedet fremhæver uddannelse og opkvalificering som løsningen på rekrutteringsproblemerne i dansk erhvervsliv.

Den ene løsning udelukker dog ikke den anden, mener Lisbeth Dahlgaard, der stadig ser et klart behov for at lette danske virksomheders adgang til udenlandsk arbejdskraft.

"Elefanten i rummet er udenlandsk arbejdskraft. Der må vi bare sige, at vi ikke skal ud i en eller anden følelsesdiskussion, hvor man sætter lighedstegn til migration og indvandrere i den forbindelse. Det er helt specifikke kompetencer, der mangles. Så det tror jeg også, vi bliver nødt til at adressere," siger Lisbeth Dahlgaard.

"Er der ledige vi kan opkvalificere eller andre muligheder, skal vi selvfølgelig vælge dem, men hvis ikke de er der, så skal vi heller ikke lade vores virksomheder i stikken og undlade at skaffe den arbejdskraft, der er nødvendig," fortsætter den nye DA-formand.

Relaterede

PolicyWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier