PolicyWatch

Danske virksomheder skyder det nye år i gang med 202 nye regler

Ny lovgivning, der hindrer sort arbejde, og reformen af erhvervsfremme er ifølge lobbyorganisationer eksempler på positive ændringer, der ligger i den bunke af 202 nye erhvervsrettede regler, der er trådt i kraft ved årsskiftet.

Danske håndværkere kan se frem til ny lovgivning, der hindrer sort arbejde. Foto: Ritzau Scanpix/Linda Kastrup

I takt med at røgen fra nytårsraketterne har lagt sig, og champagnerusen er dampet af, skal danske virksomheder forholde sig til de 202 nye erhvervsrettede regler, der er trådt i kraft ved årsskiftet.

Siden 2016 har 1. januar været en af to faste årlige ikrafttrædelsesdage for erhvervsrettet lovgivning. Og i år er ingen undtagelse.

"Det er rigtig fornuftigt, at man samler ny lovgivning to gange om året. Mange kritikere mente, at det ikke kunne lade sig gøre, men det foregår ganske fint, kan vi konstatere," siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMV Danmark, til PolicyWatch.

Det er blandt andet af hensyn til de små og mellemstore virksomheder, som er medlem af SMV Danmark, at Folketinget i 2015 besluttede at samle erhvervsrettet lovgivning i to klumper 1. januar og 1. juli. Det skulle gøre det lettere for virksomhederne at overskue lovændringer.

I dag er det kun hasteændringer til gavn for virksomheder og implementering af noget EU-lovgivning, der falder uden for de faste datoer.

"Det giver rent faktisk virksomhederne mulighed for at nøjes med at følge med i, hvad der kommer af ny lovgivning et par gange om året," siger Jakob Brandt.

Ny lov hindrer sort arbejde

Ifølge SMV Danmark behøver virksomhederne dog ikke bruge meget krudt på at læse regelændringerne igennem i år. For der er "ingen store banebrydende ændringer," siger Jakob Brandt.

Han fremhæver dog en lovændring i forhold til sort arbejde som et eksempel på noget, der kommer til at gavne blandt andet små håndværksvirksomheder.

Fremover bliver grænsen for kontantbetaling sænket fra 10.000 til 8000 kr. Det betyder, at man som køber risikerer at skulle hæfte for leverandørens manglende betalinger af skat om moms, hvis man betaler med et kontantbeløb, der er større end 8000 kr.

"Lovændringen er ikke så ambitiøs, som vi havde ønsket os. Men det er positivt, at man sænker grænsen. Vi havde gerne set det sat ned til 3000 kr. Det har været en vores mærkesager i mange år, fordi det er fuldstændig risikofrit at købe sort arbejde," siger Jakob Brandt.

Slut med udskældt affaldsgebyr

Han fremhæver også fjernelsen af affaldsgebyret, som blev aftalt som en del af finansloven for 2019. Ændringen træder i kraft 1. januar, men er ikke med i lovkataloget på 202 nye regler, da der er tale om en administrativ ændring.

Affaldsgebyret bliver også fremhævet af Dansk Byggeri.

"Det er en lettelse for især de små virksomheder, fordi alle virksomheder skulle betale gebyret, uanset om virksomheden havde affald eller ej," skriver Helen Jensen, pressechef i Dansk Byggeri, i en mail til PolicyWatch.

Hun lægger derudover vægt på det nye såkaldte AB-system (Almindelige betingelser for arbejde og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed), der træder i kraft 1. januar efter tre års forarbejde af byggeriets parter.

"Selvom AB 18 ikke er national lovgivning, men et såkaldt frivilligt juridisk dokument, beskrives det i daglig tale som byggeriets grundlov, da det regulerer alle dele af et byggeprojekt (frister, garantistillelse, regler ved tvister mv.). AB 18 kommer til at påvirke hele byggebranchen indgående," skriver Helen Jensen.

På den negative side er Dansk Byggeri træt af, at "regeringen har givet efter for presset fra oppositionen og de konservatives miljøordfører Mette Abildgaard for at stoppe sandsugning i Øresund nord for Øresundsbroen. Adgangen til råstoffer til byggeriet bliver dermed dyrere og mere besværligt," skriver pressechefen.

Vigtig ændring af erhvervsfremme

Spørger man Dansk Industri (DI), er den klart vigtigste nye erhvervsrettede lovgivning ændringen af systemet for erhvervsfremme, hvor en ny erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der før blev varetaget af de 147 medlemmer af de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd.

Det nye system er blevet kritiseret af erhvervslivet uden for de store byer, som frygter, at erhvervsfremmeindsatsen vil blive centreret omkring de store byer. Men DI har hele vejen igennem holdt fast i, at det nye system er bedre end det gamle.

"Udfordringen på hele klyngeområdet er jo, at vi har haft over 60 klynger. Alene på fødevareområdet tror jeg, at vi har haft op mod ni klynger. Det er rigtigt mange. Det er simpelthen ikke rigtig brug af offentlige midler, at vi skal have så mange klynger, der laver det samme," sagde Kent Damsgaard, direktør i DI, tilbage i november.

En undersøgelse fra 2016 viste, at mere end 80 pct. af nye erhvervsrettede regler træder i kraft enten 1. januar eller 1. juli.

 

 

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier