PolicyWatch

DI-formand vil sparke flere topchefer ind i samfundsdebatten: "Vi skal gøre mere, end vi nogensinde har gjort"

Modsvaret til populistiske strømninger, ensporede sociale medier og skadelige erhvervsskandaler er topchefer, der står frem og engagerer sig i debatten, siger COWI-topchef og DI-formand, Lars-Peter Søbye. Han bakkes op af ledelsesprofessor på CBS Steen Thomsen.

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

"Tiden er mere moden end nogensinde til, at vi som virksomhedsledere kommer ud med vores synspunkter," siger Lars-Peter Søbye, formand for Dansk Industri og adm. direktør for COWI.

Han peger på, at katastrofale enkeltsager har sat dagsordenen og givet omverdenen et mere negativt syn på dansk erhvervsliv. Derfor er det vigtigt, at flere ledere står frem og fortæller, at langt de fleste virksomheder agerer etisk forsvarligt og i stor stil bidrager til det omgivende samfund.

I de seneste to år er det blevet afdækket, hvordan der er foregået massiv hvidvask i Danske Banks estiske afdeling. I efteråret 2018 blev det dokumenteret, at danske vognmænd havde ansat filippinske chauffører og indkvarteret dem under kummerlige forhold. Og senest er det blevet afsløret, at Falck brugte kommunikationsfolk og lobbyister til at finde smuds om en hollandsk konkurrent i kampen om at vinde et udbud om ambulancekørsel.

Der har været en række fuldstændigt uacceptable eksempler på, at man ikke har drevet virksomhed på en ordentlig måde.

Lars-Peter Søbye, adm. direktør i COWI og formand i Dansk Industri.

Ifølge Lars-Peter Søbye er ingen af eksemplerne karakteristiske for, hvordan dansk erhvervsliv arbejder. Men skandalerne skaber behov for, at flere erhvervsledere lægger afstand til de negative historier og fortæller de positive historier.

"Der har været en række fuldstændigt uacceptable eksempler på, at man ikke har drevet virksomhed på en ordentlig måde. Det gør, at der har været en tendens til at sige, at det gælder nok for alle," siger Lars-Peter Søbye og tilføjer:

"De af os, der sætter en ære i at drive vores virksomheder etisk forsvarligt, bliver nødt til at komme ud og sige, at det, der er foregået, ikke er acceptabelt."

Organisationer kan ikke løfte opgaven alene

Ifølge DI-formanden betyder det, at topchefer ikke alene kan tro, at de professionelle interesseorganisationer kan løfte opgaven alene i en tid, hvor de sociale medier fylder mere, og hvor politiske diskussioner ikke altid tager afsæt i fakta.

"Med den udvikling, som de sociale medier er med til at drive, og med de etiske udfordringer, som har været i den seneste tid, er det nødvendigt, at topchefer af kød og blod kommer på banen og deltager," siger Lars-Peter Søbye.

Han mener, at alle har en interesse i, at enkeltsager ikke fører til politiske beslutninger, der vil skade erhvervslivet. Skal Danmark klare sig godt, skal erhvervslivet ifølge DI-formanden også have det godt, så der fortsat kan skabes jobs og vækst – og dermed også skatteindtægter til at drive velfærdssamfundet.

Lars-Peter Søbye er ikke i tvivl om, at de fleste topchefer er klar over deres ansvar.

Men opgaven ligger også i at kommunikere det stærkere til offentligheden.

"Det er også noget, vi taler om i DI - vi skal gøre mere, end vi nogensinde har gjort."

Hvis topledere passivt ser til fra sidelinjen, vil det ifølge Lars-Peter Søbye betyde, at vigtige emner for erhvervslivet – f.eks. adgang til kvalificeret arbejdskraft og ordentlige rammevilkår – vil glide ned på den politiske dagsorden.

"For at erhvervslivet kan have det godt, har vi som virksomhedsledere et kæmpe ansvar for at være på de dagsordener, der betyder noget, hvad enten det gælder udenlandsk arbejdskraft, klima eller arbejdsforhold," siger han.

Erhvervslivet har en stærk fortælling

DI-formanden bakkes op af Steen Thomsen, der er professor og formand for Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS).

Steen Thomsen mener, at en tillidskløft mellem befolkning og erhvervsliv er uholdbar, fordi den over tid vil betyde, at politikere kan vinde stemmer ved at stramme reguleringen – hvilket vil føre til ringere vilkår for erhvervslivet.

Derfor har topcheferne en åbenlys interesse i at komme på banen.

"Topchefer er nødt til at være meget mere synlige og melde ud, hvad man gør, og hvorfor man gør det, så man sikrer, at det samlede billede bliver mere retvisende," siger Steen Thomsen.

Det er eksemplerne, som man i høj grad danner holdninger ud fra. Derfor skal toplederne frem og vise deres eksempler.

Steen Thomsen, professor og formand for Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS).

Han mener, at de fleste topchefer i Danmark har en stærk historie at fortælle: Der kommer flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv, der har aldrig været flere uvildige bestyrelsesmedlemmer, compliance har aldrig været højere og Danmarks score på OECD’s liste over good governance er i top.

"De fleste steder i samfundet går det frem, men befolkningen mener noget helt andet i dag. Hvis du spørger nede på værtshuset, om det går frem med ledelsen i dansk erhvervsliv, så siger folk nej. Enten er alle de objektive målinger helt gal på den, det er jo også en mulighed, eller også handler det om, at enkeltsagerne får så stor vægt," siger Steen Thomsen.

Talepapir og bullet points

Steen Thomsen pointerer, at der i de senere år er sket en stigende professionalisering af kommunikationen i de store danske virksomheder. Det betyder, at topchefers budskaber ofte er gennemtyggede af professionelle presseafdelinger, når de når offentligheden og vælgerne.

Giver en topchef eksempelvis et interview i forbindelse med et regnskab, kan man være sikker på, at topchefen er rustet til tænderne med talepapirer og bullet points. Det altovervejende fokus handler om at undgå, at topchefen taler over sig eller får udtrykt sig på en måde, der kan strammes i pressen eller misforstås bevidst eller ubevidst på sociale medier. Samtidig betyder frygten for at træde ved siden af, at flere topchefer vælger at trække sig fra den offentlige debat, siger han.

"Man kan sige, at det er optimalt for den enkelte virksomhed, fordi man undgår at dumme sig, men for erhvervslivet som helhed er det åndsvagt, fordi man netop ikke får dem på banen," siger Steen Thomsen.

Free riders

Steen Thomsen ser elementer af det, han betegner som et free rider-problem i dansk erhvervsliv. De fleste virksomheder er organiseret i store interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv. Mange topchefer afstår derfor selv for at udtale sig om politik og samfundsforhold, fordi de overlader det til organisationerne.

Men ifølge Steen Thomsen er organisationernes størrelse både deres styrke og svaghed. Når de udtaler sig, gør de det på vegne af erhvervslivet som helhed, men bagsiden af medaljen er, at hovedpersonerne og de konkrete eksempler fra virkeligheden forsvinder.

"Det er eksemplerne, som man i høj grad danner holdninger ud fra. Derfor skal toplederne frem og vise deres eksempler," siger Steen Thomsen.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier