PolicyWatch

Danmarks Statistik luger ud i bøvl: Det skal være så nemt som muligt for virksomheder

Indberetninger til Danmarks Statistik udgør en forsvindende del af de samlede byrder for danske virksomheder, men fører alligevel til store frustrationer. Vi gør alt, hvad vi kan for at gøre det så let som muligt, siger Danmarks Statistik.

Afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Søren Schiønning Andersen. Foto: PR

På selv den smukkeste forårsdag kan en indberetning til Danmarks Statistik sende mørke skyer ind over humøret hos medarbejdere i danske virksomheder.

Som Henrik Ramlov Hansen, partner i firmaet Frandsen El, siger til PolicyWatch, er statistikindberetninger en stor frustration, og han er langt fra alene.

"Det betyder ikke ret meget i kroner og ører. Men grunden til, at Danmarks Statistik ofte fremgår som en byrde, er nok, at virksomhederne sjældent kobler Danmarks Statistik med noget, der skaber værdi for deres virksomhed," siger Lars Magnus Christensen, cheføkonom i SMV Danmark, til PolicyWatch.

Indberetning til Danmarks Statistik udgør kun omkring 0,4 pct. af de samlede administrative byrder for dansk erhvervsliv, men det føles som en stor byrde.

"Det kommer til at fremstå som: Øv, nu er det irriterende, at vi skal bruge tid på det," siger Lars Magnus Christensen.

Regeringen vil derfor lette byrdeomfanget for de omkring 60.000 virksomheder, der hvert år indberetter tal til Danmarks Statistik. I regeringens byrdeudspil, som blev præsenteret for en måned siden, er der således tre af initiativerne, der skal gøre indberetninger til Danmarks Statistik mindre bøvlet.

Vigtigt at gøre det let

Den klart største byrdelettelse er, at Danmarks Statistik inden for få år dropper at indhente importdata. Det giver en byrdelettelse på omkring 19 mio. kr. om året.

Derudover kommer der et bedre overblik over indberetningsfrister på virk.dk, ligesom der skal laves brugervenlighedsanalyser, så selve indberetningssituationen kan blive så let og gnidningsfri som muligt.

I Danmarks Statistik anerkender afdelingsdirektør Søren Schiønning Andersen, at det kan opfattes byrdefuldt at skulle lave indberetninger, og Danmarks Statistik arbejder løbende med at forbedre systemet.

"Det er meget vigtigt for os, at vi gør indberetninger så nemt som muligt," siger Søren Schiønning Andersen.

Han har store forventninger til især det punkt i byrdeudspillet, der handler om, at det ikke længere bliver nødvendigt at indberette importdata.

Det skyldes, at man på EU-niveau er ved at færdiggøre lovgivning, der betyder, at landene skal dele eksportdata. Og da ét lands eksportdata er lig med et andet lands importdata, bliver det kun nødvendigt at indberette eksport.

3000 virksomheder slipper

I Danmark vil det betyde, at omkring 3000 virksomheder slipper for hver måned at skulle indberette importdata.

"De statistiske indberetninger om den varehandel, der er med de andre EU-lande, er klart den vigtigste og den største byrde, når vi taler statistikindberetninger. Den udgør cirka halvdelen af de samlede indberetningsbyrder til Danmark Statistik," siger Søren Schiønning Andersen.

Virksomhederne må dog væbne sig med tålmodighed, da lovgivningen først skal vedtages i EU.

"Vores forhåbning og forventning er, at vi i ultimo 2020 kan tage det første skridt og fritage et stort antal virksomheder, så det får virkning fra 2021. Men det er noget, der herefter vil blive implementeret gradvist, således at vi sikre os, at vi stadigvæk har statistik af den nødvendige kvalitet," siger Søren Schiønning Andersen.

Hvornår er det fuldt indfaset?

"Vi kan ikke give en slutdato for, hvornår det er endeligt indfaset, for det vil også afhænge af, hvad kvaliteten og brugbarheden er af de data, der bliver udvekslet mellem landene."

Intet håb for at slippe helt

I SMV Danmark sætter Lars Magnus Christensen sin lid til digitaliseringen.

"Det handler om at tænke det smart og i stigende grad have fokus på, hvordan vi laver statistik i morgen. Og jeg har store forventninger til, at vi kan gøre mere automatisk, når man bliver bedre til at dele data. Fremtiden byder på, at vi smider flere og flere data ind i systemer," siger Lars Magnus Christensen.

Søren Schiønning Andersen er dog knap så optimistisk.

Hvornår er digitaliseringen kommet så langt, at alt foregår helt automatisk?

"Det ville være dejligt – både for virksomhederne og for os – men det er desværre ikke et realistisk scenarie," siger Søren Schiønning Andersen og tilføjer:

"Der er en del af oplysningerne, vi beder om fra et udsnit af virksomheder, som ikke findes i andre kilder. Det er jo derfor vi spørger virksomhederne. Oplysningerne findes simpelthen ikke i registre. Hvis de gjorde det, ville vi bruge dem datakilder allerede."

Genbruger så meget data som muligt

Ifølge Søren Schiønning Andersen genbruger Danmarks Statistik i det omfang, det er muligt, oplysninger fra for eksempel momsindberetninger, e-indkomstindberetninger, toldindberetninger eller andre administrative registre.

"Vi har en fuld afdækning af, hvad der findes af væsentlige datakilder, og vi bruger dem i det omfang, vi overhovedet kan. Og i regi af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samarbejder vi med andre myndigheder om at automatisere erhvervsrapporteringen og genbruge data," siger han og tilføjer:

"Der, hvor vi mangler oplysninger, må vi ud at spørge. Men det har vi barberet ned til et minimum for ikke at bruge mere af virksomhedernes tid end nødvendigt."

Så virksomhederne må affinde sig med, at indberetninger til Danmarks Statistik er uundgåeligt?

"Det er noget, som skal reduceres løbende, og faktisk har vi mere end halveret byrden, men det er ikke noget, som kan forsvinde helt. Der følger en forpligtelse med, når man driver virksomhed, så der kan laves en officiel statistik. Det er information, der er nødvendig for samfundet, og der er også rigtig meget information, der er nyttig for virksomhederne selv," siger Søren Schiønning Andersen.

Relaterede

FinansWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier