Kviklånselskaber: Gældsregister kan fange de dårlige betalere

Det er ifølge kviklånsselskaber svært at opdage folk, der på kort tid har optaget en masse lån.
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det er ikke muligt at indsamle nok oplysninger om folk, der ansøger om kviklån, og derfor er det svært at opdage, hvis en person har været ude og optage en masse lån.

Sådan lyder det fra Christina Trauboth, talsperson for Digitale Långivere, der repræsenterer selskaber, som udbyder kviklån.

Forbrugerombudsmanden har kritiseret en række selskaber for ikke at lave tilstrækkelige kreditvurderinger og politianmeldt seks af dem for vildledende markedsføring.

"Vi bruger alle de nuværende værktøjer, der findes, til at dokumentere ansøgernes økonomi og deres rådighedsbeløb."

"Vi kan se på folks årsopgørelse, hvor meget gæld de har, men det er nogle gange oplysninger, som er mere end et år gamle."

"Som det er i dag, kan vi ikke trække helt nye oplysninger fra folk, så vi ved i princippet ikke, om vedkommende har været ude og optage ti lån for nylig," siger Christina Trauboth.

Digital Långivere foreslår, at der bliver oprettet et centralt gældsregister.

Her skal alle banker og selskaber, der låner penge ud, på daglig basis indberette nye lån, og de samme kan trække oplysninger om folks gæld.

Christina Trauboth siger, at flere af kviklånselskaber allerede har justeret deres procedurer, når de låner penge ud.

"Vi vil altid gerne gøre det bedre, men der er ikke nogen medlemmer, der er interesserede i at låne penge ud til nogen, der ikke kan betale pengene tilbage, for så er det også en dårlig forretning for os selv," siger hun.

Men hvordan hænger det sammen med, at I jo godt kan tjene penge på en kunde, der for eksempel kan betale renterne på et lån til 20 procent, men måske ikke kan betale selve lånet tilbage?

"På et eller andet tidspunkt kommer kunden til at betale et lån tilbage. Det er udgangspunktet, at de ikke kører i uendeligheder." 

"Vores egne statistikker viser, at kunderne i gennemsnit har kreditterne omkring tre måneder."

Spørgsmål: Men I markedsfører lån uden løbetid, så man kan godt risikere at betale renter i lang tid?

"Det kan man i princippet godt, men det er bare ikke det, vores data viser. Det står kunderne frit for at betale lånet tilbage, når de vil. De er ikke bundet til uendelig tid," siger hun.

Digitale Långivere er ikke enig i, at de seks selskaber, der er politianmeldt, har vildledt forbrugerne ved deres markedsføring.

"De har været i god tro og markedsført et produkt, som de mente, var en kassekredit."

"Forbrugerombudsmanden mener, at det er forbrugslån, der skal markedsføres på en anden måde. Vi er uenige, og så må vi se, om det ender hos en domstol," siger Christina Trauboth.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også