Flere grundskoleelever søger mod erhvervsuddannelserne, når de står over for valget af en ungdomsuddannelse.

Således er det i dag hver femte elev - 20,1 procent - der ønsker at begynde på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det er en stigning på 0,7 procentpoint i forhold til sidste år.

Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse på baggrund af dette års søgetal.

Men selv om det er tredje år i træk, at der sker en stigning, er det fortsat ikke nok, mener undervisningsminister Merete Riisager (LA).

"Det er positivt, at vi for tredje år i træk ser en fremgang i søgningen til erhvervsuddannelserne. Men jeg havde gerne set, at stigningen var endnu mere markant," siger undervisningsministeren.

Ifølge erhvervsuddannelsesreformen, der blev indgået af et bredt flertal i Folketinget i 2014, skal 25 procent af en ungdomsårgang have en erhvervsuddannelse som førsteprioritet i 2020. I 2025 skal det være 30 procent.

Der er altså fortsat lang vej, erkender undervisningsministeren.

"Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver rigtig svært at nå helt op på de 25 procent. Men det er vigtigt at have ambitionen, fordi vi ser, at der er nogle uddannelser, hvor der næsten er fuld beskæftigelse, hvis man kommer ud med netop de uddannelser." 

"Det er nogle muligheder, som vi skylder de unge at gøre tydelige," siger Merete Riisager.

Ifølge hende er der stor forskel på den kommunale indsats for at introducere erhvervsuddannelserne til de unge.

I kommuner som Læsø, Morsø, Stevns, Vejen og Odsherred er det over 30 procent af grundskoleeleverne, der søger mod erhvervsuddannelserne. Helt i bunden ligger Gentofte, Rudersdal og Hørsholm med seks procent eller mindre.

"Der er en række kommuner, der klarer sig rigtig godt, men der er også kommuner, hvor man ikke er kommet nok i gang med at vejlede til erhvervsuddannelserne og introducere bredt til ungdomsuddannelserne."

"Vi kan se, at de stærke kommuner ikke i tilstrækkelig grad kan trække de kommuner op, som ikke har gjort deres forarbejde godt nok," siger Merete Riisager.

Langt størstedelen af grundskoleeleverne vælger fortsat en gymnasial uddannelse. I år har 72 procent af eleverne valgt den type uddannelse som deres førsteprioritet - det er dog et fald på 1,1 procentpoint i forhold til 2018.

/ritzau/