PolicyWatch

3F vil holde hånden under 70.000 lønmodtagere med brexit-fond

Storbritanniens farvel til EU kan få stor direkte betydning for op mod 70.000 danske arbejdspladser. Fagforbundet 3F vil holde dem på arbejdsmarkedet med en brexit-fond på 50 mio. kr.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Det er næppe gået nogens næse forbi, at Storbritannien i disse dage står på tærsklen til at forlade EU og dermed også EU's indre marked.

Men den danske brexit-diskussion har handlet alt for meget om bacon, både og bundlinjer og for lidt om danske lønmodtagere, der risikerer at miste deres arbejde som følge af brexit. Det mener i hvert fald fagforbundet 3F, der i et nyt udspil lancerer idéen om en brexit-fond på 50 mio. kr., der skal sikre, at danske lønmodtagere ikke falder ud af arbejdsmarkedet, når Storbritannien forlader EU.

"Den kaotiske situation, der er i øjeblikket i forhold til brexit, gør os bekymrede, fordi vi kigger på omkring 70.000 tabte faglærte og ufaglærte arbejdspladser, som simpelthen kan forsvinde som følge af brexit. Direkte vil det påvirke fiskeindustrien, industriområdet, og der vil også være en del af landbrugsområdet, som vil være i spil," siger Tina Christensen, der er næstformand i 3F, til PolicyWatch.

Hun henviser til tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, der viser, at knap 60.000 personer enten er i direkte eller indirekte beskæftiget pga. eksport til Storbritannien, mens DA og DI har anslået at tallet ligger mellem 50.000-70.000 danske arbejdspladser.

"Det er baggrunden for, at vi er lidt i front med den her fond - de her arbejdspladser er nødt til at blive samlet op. Vi kan ikke vente på at se, hvor slemt brexit bliver," siger Tina Christensen.

60 dages efteruddannelse

Konkret foreslår 3F, at regeringen opretter en dansk Brexit Omstillingsfond, der skal sikre efteruddannelse og vejledning til de faglærte og ufaglærte lønmodtagere, der står til at miste deres job som følge af brexit. Fonden skal finansiere sporskifteaktiviteter, hvor den ledige gennem uddannelse og efteruddannelse kan finde job nye steder.

3F's forslag er en såkaldt garantiordning, hvor visiterede ledige får tilbudt op til 60 kursusdage. Afhængigt af, hvor mange uddannelsesordninger og rettigheder den ledige allerede er berettiget til, vil sporskifteordningen træde i kraft og garantere de resterende kursusdage op til 60 dage.

Sideløbende med fonden foreslår 3F, at der etableres en brexit-hotline med dedikerede vejledere, der kan bruges af ledige, A-kasse-medarbejdere og jobcentre. Vejlederne skal være velinformeret til både at visitere til ordningen, kende de typiske brancher og jobfunktioner, der er ramt af brexit, og bidrage til en samlet uddannelsesplan for den ledige.

Er det ikke afgørende at afvente, hvordan en endelige aftale eller mangel på samme falder ud, før man strikker løsningsmodellen sammen?

"Nej, det tænker vi ikke nødvendigvis. Vi synes, at den her fond bør etableres nu og være klar, når det her brexit kommer enten på den hårde måde eller på en lidt blidere måde," siger Tina Christensen og tilføjer:  

"Jeg synes, at regeringen har gjort et fint stykke arbejde med at sikre de danske virksomheder den bedst mulige brexit-aftale, men den indsats, de har lavet i forhold til lønmodtagerne, synes jeg har været ret begrænset," siger Tina Christensen.

V ikke afvisende

I regeringspartiet Venstre vil EU-ordfører Jan E. Jørgensen ikke på forhånd afvise udspillet fra 3F. Men han mener, at det endnu er for tidligt at tage stilling.

"Selve forslaget er ikke noget, vi har taget stilling til endnu. Fokus her og nu er at sikre, at det ikke går så galt, og at der ikke er folk, der mister deres arbejde. Det kan jo ske på to måder. Det ene er, at vi får landet et meget blødt brexit, som gør, at der fortsat kan handles med briterne. Det vil jo være den allerbedste løsning," siger Jan E. Jørgensen.  

"Den anden mulighed er, at når en dør lukker, så er der tit andre, der åbnes. Det kan jo være nogle af de frihandelsaftaler, som EU jo får på plads den ene efter den anden. Hvis det kan gå ind og kompensere for det britiske marked, så vil det jo bedst."

Men i og med at Storbritannien er så tæt en handelspartner med Danmark, og der netop er så mange stilling knyttet op på eksporten, er det så ikke rettidig omhu at begynde at forberede sig på, hvad man politisk kan gøre for at afbøde effekterne?

"Jo, og især på fiskeriområdet, for hvis danske fiskere ikke længere har mulighed for at fiske i britisk farvand, så kan man jo ikke sige, at så fisker vi bare et eller andet sted. Men vi knokler jo stadigvæk for, at det ikke går så galt," siger Jan E. Jørgensen.

Mere fra PolicyWatch

DI bifalder ny finanslovsaftale uden flyafgift

Hos DI Transport er direktør Michael Svane glad for, at en flyafgift ikke fandt vej til ny finanslov. Organisationen mener dog, at andre elementer i delaftale giver en "startbane" for grøn omstilling af luftfarten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier