Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har slået en hammer igennem statens sparegris og fundet 69 mia. kr., der, hvis det står til Venstre-formanden, skal bruges på øget velfærd frem mod 2025.

Statsministeren svingede hammeren fra talerstolen ved Dansk Erhvervs årsdag onsdag, hvor flere af de fremmødte erhvervsfolk havde svært ved at se fornuften i at bruge stort set alle sparepengene på velfærd.

"Hvis det var mig, der skulle bestemme, havde jeg nok kanaliseret nogle penge i en anden retning også," konstaterede finansdirektør i DSV, Jens H. Lund, tørt, da PolicyWatch talte med ham efter Lars Løkkes Rasmussens tale. 

"Det er fint nok, at vi bruger penge på velfærd, men vi skal også have penge til at investere i fremtiden med infrastruktur og andre ting, der forbedrer erhvervslivets vilkår," sagde Jens H. Lund.

Novo-chef: Ingen debat overhovedet

Tidligere topchef i Novo Nordisk og nuværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, Lars Rebien Sørensen, havde samme frustration.

"Der er ingen debat overhovedet om erhvervsvilkår og om, hvor pengene skal komme fra. Det hele handler om velfærd, klima og pension," sagde han.

"Hvis man tænker langsigtet, bør man have mere fokus på, hvad der skal til for at sikre, at vi har et konkurrencedygtigt erhvervsliv," tilføjede Lars Rebien Sørensen, inden han slog fast, at politikerne bør sætte en mere ambitiøs målsætning omkring investering i forskning og udvikling.

Den politiske debat minder mest a alt om et tag-selv-bord, "hvor man kan gå op og æde alt ved bordet," lød det fra Henrik Busch, der har flere direktørstillinger i blandt andet Københavns Lufthavne og Magasin i bagagen, og som i dag er selvstændig konsulent.

"Man skal huske, at erhvervslivet er der, hvor de fleste penge genereres, og derfor er vi nødt til at få erhvervslivet tilbage på den politiske dagsorden," sagde Henrik Busch.

Ingen løfter til erhvervslivet

De i alt 69 mia. kr., som Lars Løkke Rasmussen vil bruge på mere velfærd i årene frem mod 2025, svarer til en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,65 pct. Det svarer nogenlunde til det såkaldte demografiske træk, hvor presset på de offentlige udgifter stiger på grund af flere børn og ældre.

Ifølge den liberale tænketank Cepos vil en vækst på 0,65 pct. betyde, at det offentlige forbrug i 2025 er 20,5 mia. kr. højere end i dag. Det økonomiske råderum i 2025 er på 21,5 mia. kr., og dermed er sparegrisen næsten tom, og der er kun 1 mia. kr. til for eksempel skatte- og afgiftslettelser.

Ifølge Lars Løkke Rasmussen er der råd til "målrettede afgifts- og skattelettelser". Men det er langt fra givet, at virksomhederne kan se frem til den slags økonomiske gaver fra Venstre, hvis partiet beholder regeringsmagten.

Du giver et velfærdsløfte i dag, men du kan vel ikke samtidig give et løfte om skattelettelser?

"Nej, fordi det, der er vigtigst for mig, er at få sagt, at vi kærer os om fællesskabet," sagde Lars Løkke Rasmussen efter sin tale ved årsdagen.

"Min mor har altid lært mig, at man skal holde, hvad man lover, og så skal man ikke love mere, end man kan holde. Jeg står ikke her og lover, at vi ikke kommer til at bruge mere end 69 mia. kr. Det gør jeg ikke. Jeg står heller ikke og lover, at vi aldrig nogensinde kommer til at give en skattelettelse," sagde statsministeren.

Dansk Erhverv-direktør bekymret

Dagens vært, adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, modtog Lars Løkke Rasmussens værtindegave med et stift smil.

"Vores holdning er, at det, der er brug for, er investeringer i fremtiden. Det vil sige investeringer i digitalisering og bedre forhold for erhvervslivet. Og selvfølgelig også et godt velfærdssamfund. Jeg kender ikke tallene godt nok til at vide, om der er penge til at investere i erhvervslivet, hvis man bruger 69 mia. kr. på velfærd," sagde Brian Mikkelsen.

Løkke siger selv, at det højst kan blive til lidt målrettede afgiftslettelser. Er det nok?

"Nu må vi lige se, hvordan det samlede regnestykke ser ud. Vores holdning er den, at hvis Danmark skal være rigt, og der skal være arbejdspladser i Danmark, så skal erhvervslivet have nogle ordentlige vilkår. Og jeg er bekymret for den valgkamp, vi går ind i, for jeg synes, den handler meget om, hvordan man bruger penge og ikke, hvordan man tjener penge."

Som PolicyWatch skrev tidligere på ugen, har en række erhvervsorganisationer allerede inden, Lars Løkke Rasmussen afgav sit velfærdsløfte, udtrykt bekymring for, at virksomhedernes vilkår er fraværende i valgkampen.

Kristian Jensen til erhvervsledere: Kom ind i valgkampen

Analyse: Virksomhederne skal råbe højt hvis de vil høres i valgkampen