PolicyWatch

Danske Bank-formand advarer mod finansskat

Karsten Dybvad frygter, at Socialdemokraternes forslag om en finansskat kan mindske de danske bankers konkurrencedygtighed.

Karsten Dybvad, formand for Danske Bank, til årets generalforsamling. | Foto: Ritzau Scanpix/Liselotte Sabroe

Det kan ramme de danske banker på konkurrencedygtigheden, hvis Socialdemokratiet får gennemført sit ønske om en særskilt finansiel skat.

Det siger Karsten Dybvad, der er bestyrelsesformand for Danske Bank, i et interview med Børsen.

"Den diskussion, der har været om beskatning af finansielle virksomheder, er selvfølgelig til at forstå. Men samtidig er det også rigtig vigtigt at tænke over, at vi i Danmark også skal have en finansiel sektor, som er konkurrencedygtig - også i forhold til udlandet," siger han til avisen.

Han understreger dog, at Danske Bank ikke er bekymret for specifikke skatter på den finansielle sektor, da banken i dag er meget optaget af, at Danmark skal være det bedst mulige samfund.

Både Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet støtter forslaget om, at handlen med aktier og obligationer hos banker skal beskattes med 0,1 pct.

De Radikale støtter dog kun tanken, hvis der kan skabes en fælleseuropæisk løsning.

"Nu er vi klar til at se på det, hvis det kan komme på et europæisk niveau. Vi har rykket os fra, at det skulle være internationalt, til at vi også er med på en europæisk løsning, hvis den kan skabes," sagde Martin Lidegaard, finansordfører for De Radikale, til Ritzau i sidste uge.

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier