Virksomheder blåstempler klimakrav på 70 procent - men pengene skal følge med

Både Siemens, ABB og den bornholmske produktionsvirksomhed Hasle Refractories siger, at politikerne gerne må sætte meget ambitiøse mål på klimaområdet. Men pengene skal følge med, hvis det ikke skal koste arbejdspladser.
Morten Østergaard, partileder for De Radikale, mener, at det er muligt at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Morten Østergaard, partileder for De Radikale, mener, at det er muligt at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030. | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Hvis det nye politiske flertal på Christiansborg vil sætte Danmark helt i front med at reducere drivhusgasserne, så er flere danske virksomheder klar. Men virksomhederne mener, at politikerne er nødt til at finde flere penge til den grønne omstilling, hvis målsætninger skal omsættes til handling.

Sådan lyder det fra både Siemens og en bornholmsk produktionsvirksomhed.

"Hvis man politisk har modet til at sætte et mål på 70 pct., så er der teknologisk ikke noget i vejen for at gøre det," siger Claus Møller, direktør for Siemens A/S, da PolicyWatch møder ham til folkemøde på Bornholm.

Politikere forhandler om 60 eller 70 procent

I disse dage sidder Socialdemokratiet og forhandler om et nyt regeringsgrundlag. I forhandlingerne er klimaet et af de store spørgsmål. Her har Socialdemokratiet lagt op til en reduktion af drivhusgasserne på mindst 60 pct. i 2030 i forhold til niveauet i 1990.

De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet ønsker at gå endnu videre og kræver et reduktionsmål på 70 pct. i 2030.

I sin partiledertale på folkemødet torsdag sagde Morten Østergaard (R), at 70 pct. godt kan lade sig gøre.

"20. juli i år er det 50 år siden, mennesket første gang satte fod på månen. Lad 50-året for månelandingen sam­­­tidig blive året, hvor Danmark igen sætter foden foran og leder verden i det, der bliver vores generations måne­lan­ding: At sætte en effektiv stopper for klimaforandringerne og nå 70 pct. reduktion i drivhusgasser senest 2030. Det er ikke for meget og for hurtigt. Det er på høje tid og sidste udkald," lød det i talen fra Morten Østergaard.

Claus Møller fra Siemens understreger, at han ikke ved præcist, hvad et mål på 70 pct. vil koste for den danske statskasse i forhold til et mål på 60 pct., men han mener, at det bør være muligt at nå, uden det går udover dansk konkurrenceevne i forhold til mindre ambitiøse lande.

"Jeg har ikke regnet på, hvad det er realistisk, at det sidste koster. Jeg siger bare, at der tit i den her debat bliver sagt, at teknologierne ikke er der til et højt krav. De er der, men de er ikke i stor skala. Så nogen skal være de første til at turde investere i det, ligesom vi var de første på havvind i større skala i sin tid. Det er vi ikke mere," siger Siemens-direktøren.

Produktionsvirksomhed: Klima eller velfærd

Hos produktionsvirksomheden Hasle Refractories, der har 32 ansatte, hvoraf de 20 er på Bornholm, er adm. direktør Michael Bladt lidt mere forbeholden med en meget ambitiøs klimaomstilling fra de danske politikere.

Han mener dog, at et mål på 70 pct. kan lade sig gøre, men at det betyder, at politikerne er nødt til at prioritere mellem klima eller flere penge til offentlig velfærd.

"Jeg tror helt klart, at det kan koste nogle arbejdspladser både på Bornholm og i resten af Danmark. I hvert fald hvis der ligger det i det, at man ikke kompenserer virksomhederne for det. Hvis virksomhederne bliver fuldt kompenseret økonomisk, så kan jeg kun bifalde det. Men de penge skal bare stadig findes et sted."

Så hvis politikerne vil have den her ambitiøse klimapolitik med et reduktionskrav på 70 pct., så skal de sørge for at binde penge efter det?

"Ja, og det er jo en prioritering. Er politikerne klar til at tage pengene fra sygehusvæsenet, fra ældreplejen eller fra uddannelsessystemet? Hvor vil man tage pengene fra. Jeg tror ikke på, at man kan beskatte sig til større velstand i samfundet. Jeg tror, man skal tage udgangspunkt i at skabe flere værdier i samfundet," siger Michael Bladt til PolicyWatch.

Han påpeger, at Hasle Refractories har et højt energiforbrug, og hvis den grønne omstilling betyder, at energien bliver dyrere i fremtiden, kan det koste penge og dermed arbejdspladser.

Kan give arbejde til små virksomheder

Claus Møller fra Siemens mener dog, at en meget ambitiøs klimapolitik også kan gavne de små virksomheder, hvis de tør springe ud i at omdanne produktionen til en grønnere fremtid.

"Det kan meget vel give noget arbejde til små og mellemstore virksomheder, og der kan komme en ny industri i Danmark, der kan levere ind til de nye teknologier."

Men nu er Siemens jo også en virksomhed, der kan tjene penge på den grønne omstilling, men for andre virksomheder kan det måske være problematisk, hvis Danmark går for langt foran andre lande?

"Nej, det tror jeg ikke. Hvis man kigger på vores virksomhed, så har vi solgt en masse fra, fordi det ikke passer ind i f.eks. de 17 verdensmål fra FN. Vi tror på, at hvis man vil lave den her grønne omstilling, så ligger der også arbejdspladser i det og penge til vores aktionærer. Så er det bare nogle andre ting, vi skal bygge og producere," siger Claus Møller.

Hos teknologivirksomheden ABB, der blandt andet arbejder med løsninger inden for energisystemer, er adm. direktør Claus Madsen, også åben for, at politikerne sætter et reduktionskrav på 70 pct.

Han mener dog, at det er vigtigt, at det kommer frem i lyset, hvad det ene reduktionskrav vil koste frem for et andet.

"Man er jo nødt til at overlade det til de maskinrum, der findes, at regne igennem, hvad 60, 70 og 80 pct. koster. Så vi kan have en lidt mere nuanceret diskussion, når vi ved hvad konsekvenserne er. Jeg ved jo ikke hvad konsekvenserne er ved 80 pct. i dag eller ved 60 pct. i dag."

Men er 70 pct. realistisk?

"Ja, det tror jeg, det er," siger Claus Madsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også