PolicyWatch

Medie: Topchefen i Industriens Pension skal stå i spidsen for brancheforening

Det bliver topchefen i Industriens Pension, Laila Mortensen, der overtager formandsposten i brancheforeningen Forsikring & Pension, erfarer erhvervsmedie.

Laila Mortensen, Adm. Direktør for Industriens Pension. | Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix

Laila Mortensen, øverste chef i arbejdsmarkedspensionskassen Industriens Pension, vil torsdag blive udpeget til ny formand for brancheforeningen Forsikring & Pension. Det erfarer Finans fra flere af hinanden uafhængige kilder.

"Det er lige så sikkert som amen i kirken, at hun bliver valgt på torsdag," lyder det fra en kilde tæt på processen.

Laila Mortensen har ingen kommentarer, hvilket også var tilfældet, da FinansWatch spurgte hende mandag.

Formandsposten er ledig, fordi Søren Boe Mortensen, der for nylig blev fyret som topchef i Alm. Brand, ifølge vedtægterne skal udskiftes efter fire år på posten. Ifølge Finans er usikkert, hvem der sætter sig på næstformandsposterne.

Som Insidebusiness tidligere har beskrevet, er der i F&P er en uformel aftale om, at formandsposten skifter mellem arbejdsmarkedspensionsselskaberne, skadesforsikringsselskaberne og de kommercielle pensionsselskaber. Denne gang skulle arbejdsmarkedspensionsselskaberne stå for tur, og her er Laila Mortensen tidligere blevet fremhævet som en oplagt kandidat.

(Denne artikel blev leveret af PolicyWatchs søstersite FinansWatch)

 

Mere fra PolicyWatch

Bredt flertal vil af med gas fra 2035 grundet Rusland

Rusland har for stor indflydelse, og derfor vil bredt flertal i Folketinget med gas fra 2035 ifølge ny aftale. Dansk Fjernvarme glæder sig over aftalen. Men det skorter med hjælp til landets boligejere, lyder det. (Opdateret)

Læs også

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier