Inge-Lise Sørensen mener selv, at hun har 10 gode arbejdsår tilbage i sin 65-årige krop. Alligevel er hun folkepensionist. Det skriver Politiken mandag.

Talrige arbejdsgivere ser nemlig anderledes på hendes alder, mener hun:

"Jeg bliver jo ikke engang kaldt til samtale. Heller ikke til de job, hvor mine kvalifikationer er helt i top. Og jeg har efterhånden søgt flere hundred job".

Nu er Inge-Lise Sørensen tæt på at opgive ævred. Og hun er langtfra alene.

Ledigheden blandt seniorer er lav, men når de først mister jobbet, har de svært ved at få et nyt, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Kun hver tredje lønmodtager over 60 år, som bliver ledig, har fået nyt job efter 12 måneder. En markant forskel i forhold til de 40-49-årige, hvor over halvdelen har fået et nyt job, 12 måneder efter at de blev ledige.

Langtidsledigheden blandt seniorer står i kontrast til, at manglen på arbejdskraft samtidig har vokset sig stor i nogle brancher. En analyse fra SMVdanmark viste tidligere i år, at mere end hver tredje af de små og mellemstore virksomheder er begrænset af mangel på arbejdskraft.

De ledige seniorer harmonerer skidt med politikernes planer om gradvis at forhøje pensionsalderen ud over de nuværende 65,5 år.

Langtidsledigheden er svær at forklare med andet end aldersdiskrimination, lyder det fra regeringens Seniortænketank.

"Alt for mange seniorer ender i lange, uforklarlige ledighedsperioder," siger tænketankens formand, Harald Børsting til Politiken.

Ældre Sagen opfordrer virksomhederne til at gøre op med et gammeldags syn på samfundets seniorer:

"Mange arbejdsgivere har desværre stadig en formodning om, at seniorer ikke er lige så produktive som de yngre kolleger. Men det er ikke kun forkert, det er også problematisk, når politikerne samtidig beder os om at arbejde længere," siger Anna Debel, økonom og konsulent i Ældre Sagen.

Danmark sakker bagud på omstillingsviljen: Minister lover mere fokus på området

AE-Rådet: Dimittendledigheden er faldet