PolicyWatch

Dansk coronavaccine mangler penge og risikerer at strande

En danskudviklet vaccine kan blive skrottet, da Bavarian Nordic ikke har skaffet finansiering endnu.

Medicinalselskabet Bavarian Nordic indgik tidligere i år en samarbejdsaftale om en coronavaccine med virksomheden AdaptVac, som har rødder på Københavns Universitet, men har svært ved at skaffe penge til udviklingen af en vaccine. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Den danske biotekvirksomhed Bavarian Nordic har haft svært ved at skaffe penge til udviklingen af en coronavaccine.

Det skriver Børsen.

Bavarian Nordic indgik tidligere i år en samarbejdsaftale om en coronavaccine med virksomheden AdaptVac, som har rødder på Københavns Universitet.

Rolf Sass Sørensen, der er chef for investor relations i Bavarian Nordic, fortæller, at det har været en udfordring at skaffe penge til projektet.

"Vi havde håbet og troet på, at vi havde mulighed for tidlig finansiering. Men det har vi så ikke fået endnu. Det, vi kan se, er, at fordi pandemien er blusset op igen, så er der ekstremt fokus på hastighed og volumen. Uafhængige forskere mener, at vi har en af de bedste teknologier. Men fokus er på, hvem der først kan komme på markedet med en godkendt vaccine," siger Rolf Sass Sørensen til Børsen.

Bavarian Nordic har estimeret, at der er behov for at hente 1,9-3,5 milliarder kroner i ekstern finansiering. De 1,9 milliarder kroner er altså den nedre grænse.

Der er omkring 200 projekter på verdensplan, hvor virksomheder forsøge at udvikle en vaccine mod coronavirusset.

Normalt tager det 10-15 år at udvikle en vaccine, men selskaber verden over har kastet store investeringer i udviklingen. Samtidig har myndighederne givet lov til at sætte turbo på processen med godkendelse.

Derfor kan de første vacciner potentielt være klar om få måneder.

Danmark har - via indkøb på EU-niveau - lavet forhåndsaftaler med tre store virksomheder om at købe vacciner, hvis de ender med at blive godkendt og komme på markedet.

De tre firmaer er Astrazeneca, Sanofi-GSK og Johnson & Johnson.

Relaterede

PolicyWatch_TrialBanner 14 dage.png

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier