PolicyWatch

Yderligere genåbning på plads: Her er hovedpunkterne

Fra torsdag kan man igen gå i biografen og fitnesscenter, ligesom alle børn kan vende tilbage til skolen.

Det bliver igen muligt at dyrke fitness indendørs. Det er en del af genåbningsaftalen. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Natten til tirsdag er regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet blevet enige om en aftale om en yderligere genåbning af Danmark.

Aftalen betyder, at følgende genåbner torsdag 6. maj:

* Alle elever i folkeskolen kan vende tilbage på fuld tid.

* 30-minutters-reglen om bordbestilling på barer og restauranter fjernes.

* Serveringssteder må holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

* Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23.00, droppes.

* Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

* Spillesteder, teatre og biografer genåbner med krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

* Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

* Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.

Følgende genåbner fredag 21. maj:

* Alle elever på ungdoms- og voksenuddannelser kan møde med 100 procent fysisk fremmøde.

* Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.

Kilde: Justitsministeriet.

Partier har det stramt med coronapasset - men lever med det 

Brancheorganisationer og fagforeninger tager godt imod genåbningsaftale 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier