PolicyWatch

Rekordmange hoteller og restauranter mangler arbejdskraft

I juni var manglen på hænder i servicebranchen det højeste i den tid, hvor Danmarks Statistik har opgjort det.Opdateret.

Foto: Torben Stroyer/PULS

Rekordmange hoteller og restauranter mangler arbejdskraft. Det viser en månedlig opgørelse fra Danmarks Statistik.

Manglen på arbejdskraft i servicebranchen var i juni det højeste i statistikkens levetid. Den er lavet siden 2011.

Forklaringen skal findes i, at mange af coronarestriktionerne nu er fortid. Det vurderer privatøkonom Brian Friis Helmer, Arbejdernes Landsbank.

"Den tiltagende mangel på arbejdskraft skal ses i lyset af en markant ketchupeffekt i forbindelse med genåbningen af restauranter og caféer," siger han i en kommentar.

Derudover har potentielle medarbejdere også kunnet få job som for eksempel podere, vurderer han.

Danmarks Statistik spørger hver måned virksomheder ind til flere ting. Både de faktiske forhold og forventningerne fremover.

Knap en fjerdedel af de adspurgte virksomheder i servicebranchen mangler arbejdskraft. I maj var det 19 procent.

Det kan virke paradoksalt, men ligesom der mangler hænder, mangler der også efterspørgsel i servicebranchen.

Det skyldes ifølge cheføkonom Las Olsen, Danske Bank, at det er en meget anderledes situation end efter andre kriser.

Tidligere er efterspørgslen gradvist steget, hvilket har givet behov for flere hænder. Det har skabt en cirkel, som har drevet et opsving.

"Nu kommer det fra den anden side. Lige pludselig åbnes der, og alle skal skaffe arbejdskraft samtidig. Det giver mangel."

"Men samtidig er det ikke alting, der er åbnet. For eksempel savner rigtig mange virksomheder turisterne, "forklarer han.

Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser ifølge cheføkonomen, at økonomien er inde i et meget stærkt opsving.

"Det er formentlig noget af det kraftigste, vi har prøvet. Simpelthen fordi det er en genåbning. Det er noget helt andet end i et normalt opsving."

"Der får man gradvist genopbygget tilliden. Man kunne ikke bare genåbne oven på finanskrisen," siger Las Olsen.

Også andre steder mangler der hænder. Blandt bygge- og anlægsvirksomhederne mangler 37 procent af de adspurgte virksomheder arbejdskraft. Det er det højeste siden tiden op til finanskrisen.

Københavns hoteller har kurs mod endnu en katastrofesommer

Mangel på arbejdskraft koster ordrer i restauranterne 

Mere fra PolicyWatch

Dansk minister vil have mere omfattende krav til soja-dokumentation

Mens EU er på vej om krav om satellit- og GPS-dokumentation på importeret soja at mindske afskovning, er regeringen nu allerede klar til at gå endnu længere. Om få år kan man forhåbentlig også knytte krav til påvirkning af andre økosystemer, siger Lea Wermelin (S) til AgriWatch.

Nye danske gasprojekter gemmer sig under overfladen

Total Energies har allerede annonceret – men udskudt – planer om at udvikle Valdemar Bo Syd og Halfdan Nord. Efter dem ligger også en række andre danske projekter klar i pipelinen, som analysehuset Rystad forventer investeringer i for flere milliarder kroner frem mod 2030.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier