PolicyWatch

Aftale om infrastruktur lukker øjnene for ladestander-ulighed

Ifølge et debatindlæg vil indtoget af elbiler skabe et A- og et B-hold i samfundet, men der er ikke sat en krone af i infrastrukturplanen til at løse problemet.

Foto: Jens Dresling

Med den nye infrastrukturplan, der blev præsenteret af samtlige partier i Folketinget, er der ikke sat nogle midler af til den ulighed, som skiftet til elbiler medfører.

Sådan lyder det i et debatindlæg i Jyllands-Posten, skrevet af tidligere vej- og trafikchef i Vejdirektoratet, Knud Erik Andersen.

Han mener, at skiftet til elbiler vil skabe et A- og et B-hold i befolkningen i forhold til adgangen til ladestandere, hvor A-holdet vil have adgang til egen ladestandere, mens B-holdet, som ofte bor i lejlighed, vil være afhængig af at kunne finde en offentlig tilgængelig ledig ladestander, for at kunne "tanke" bilen op.

Debatindlægget beskriver, at B-holdet svarer til 32 pct. af befolkningen ifølge Dansk Elbil Alliance, men at der i aftalen om infrastruktur ikke er sat nye penge af til at afhjælpe problemet.

"Derimod er der afsat 500 mio. kr. til ladefaciliteter langs motorvejsnettet og 100 mio. kr. til fremme af el-delebiler. Det er overraskende, at partierne lukker øjnene for den ulighed, der er planlagt introduceret over for en meget stor befolkningsgruppe," lyder det i debatindlægget.

Klimarådet tror EU-plan kan sikre danske virksomheder 

Forslag vil stoppe salg af diesel- og benzinbiler i 2035 

Mere fra PolicyWatch

Forhandlere spår dansk guldmine i central EU-lovgivning

Forhandlere for Europa-Parlamentets største grupper ser muligheden for ambitiøse, bindende minimumskrav i en kommende revidering af EU's krav til energieffektivisering. "Der er et enormt potentiale for vores virksomheder," konstaterer dansk chefforhandler.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier