PolicyWatch

Medie: Kommission anbefaler at genåbne teatre og museer

Tidligere på dagen åbnede sundhedsminister Magnus Heunicke op for at lempe på restriktionerne for kulturlivet.

Foto: Annika Byrde

Epidemikommissionen anbefaler, at teatre, biografer og museer kan genåbne fra 17. januar. Det viser Jyllands-Postens oplysninger fra flere kilder.

Kommissionen rådgiver regeringen og Folketinget i spørgsmålet om corona. Det er dog i sidste ende en politisk beslutning, om det sker. Den træffes i Folketingets Epidemiudvalg.

Onsdag skal Folketingets partier mødes for at snakke om mulige lempelser af restriktionerne, der gælder i øjeblikket.

Forud for det møde har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag fortalt TV 2 om sit syn på kulturområdet og de gældende restriktioner:

"Regeringens udgangspunkt er, at vi skal kunne åbne så meget som muligt inden for kulturlivet så hurtigt som muligt," lyder det.

Han fortalte her, at han havde bedt Epidemikommissionen om at vurdere de enkelte restriktioner. Dens anbefaling ser altså ud til at være på vej.

Den skal dog også igennem uafhængige eksperter, fortalte han, før der kommer en indstilling til regeringen. Den lægger han dog op til at følge.

"Det mener jeg, er det kloge i denne situation," siger Heunicke til TV 2.

Mens der altså kan være godt nyt på vej til kulturlivet, anbefaler kommissionen dog ifølge Jyllands-Posten stadig restriktioner i nattelivet.

Blandt andet landets biografer, spillesteder, teatre, museer og kunsthaller blev lukket ned fra 19. december i fire uger på grund af stigende coronasmitte.

At det endnu ikke er blevet besluttet, om de snart kan åbne igen, frustrerer flere teatre, som fortæller til Ritzau, at de har brug for vished.

"Vi står og er parate til at spille på søndag. Men fordi vi intet ved, kan vi komme i en situation, hvor vi igen skal aflyse forestillinger for en masse gæster med en til to dages varsel," sagde Lotte Undén, kommunikationschef på Folketeatret, til Ritzau tirsdag inden udmeldingen fra Heunicke.

Heunicke forventer at lempe restriktioner for kulturen

WHO: Halvdelen af europæerne bliver smittet med omikron 

Mere fra PolicyWatch

Coloplast-formand advarer mod høje lønstigninger

Virksomheder har et ansvar for at være med til at bremse inflationen ved at holde lønstigninger i ro i de kommende overenskomstforhandlinger, mener Lars Rasmussen, der er bestyrelsesformand for både Coloplast og Lundbeck.

Ejendomsbranche: Ny regering vil blive mødt med tre klare ønsker

I de igangværende regeringsforhandlinger forsøger branchetalerøret Ejendomdanmark især at spille ind på tre områder. Øverst står den udskældte lagerskat. Den vil ”smadre en hel branche”, siger adm. direktør Peter Stenholm, der foreslår en alternativ model. Også mindre byrdefulde generationsskifter kæmper han for.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier