PolicyWatch

Tivoli: Tvangslukning har været en dyr omgang

Tivoli forventer som resultat af nedlukningen et underskud på 50 mio. kr. før skat.

Foto: Lars Hansen

Tivoli måtte - som mange andre - lukke for publikum før jul, hvilket var før, julesæsonen i forlystelseshaven var forbi.

Og det har været dyrt for Tivoli at følge myndighedernes anbefaling.

"Tvangslukningen i december kom uventet og med meget kort varsel. Den har været en dyr omgang for Tivoli og oplevelsesbranchen som helhed, hvor ikke mindst kulturlivet, restaurationerne og turismeerhvervet har haft det mere end svært," siger Susanne Mørch Koch i en mail til MarketWire.

Den 20. december kunne Tivoli dog fortælle, at selskabet fastholder de tidligere udmeldte forventninger til 2021.

Tivoli venter dermed fortsat en omsætning i niveauet 700 mio. kr. og et underskud før skat i niveauet 50 mio kr., som selskabet meldte ud 29. oktober. Fastholdelsen sker - trods nedlukningen før afslutningen af julesæsonen - på "baggrund af en god afslutning af Halloween og en god start på julesæsonen".

Tiovlis topchef siger, at det er det naturligt, at "der nu skiftes gear så det er slut med katastrofeopbremsninger og andre dramatiske og pludselige tiltag."

"Vi skal have skabt stabile forhold i samfundet helt generelt så vi undgår igen at hive tæppet væk under virksomhederne og danskernes hverdag. Vi oplever en stor interesse fra vores gæster som er klar til at tage del i kulturlivet igen. Det vil vi meget gerne imødekomme og håber også vi snart må spille for fyldte sale og holde restauranterne og hotel åbent som normalt," lyder det fra Susanne Mørch Koch.

Regioner og kommuner vil have sundhedsreform nu

Medie: Kommission anbefaler at genåbne teatre og museer 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier