PolicyWatch

Regeringen forlænger opfordring til udstrakt hjemmearbejde

Fra søndag bliver en lang række coronarestriktioner lempet, men opfordringen til hjemmearbejde forlænges til 31. januar.

Regeringen anbefaler fortsat hjemmearbejde. | Foto: PROSA/PR

I starten af december opfordrede regeringen til udstrakt hjemmearbejde i forbindelse med omikron-variantens entre i det danske samfund.

En lang række af de restriktioner, som blev indført sammen med opfordringen, vil blive ophævet fra på søndag. Det gælder bl.a. en åbning af kulturlivet og et højere loft for deltagere til indendørsaktiviteter.

Opfordringen til udstrakt hjemmearbejde bliver dog gentaget.

Nicole Offendal, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), ser frem til en mere normal hverdag, men er sikker på, at virksomhederne i hans sektor vil lytte til opfordringen.

"Jeg er sikker på, at langt de fleste i sektoren ser frem til en mere normal hverdag, men jeg er ikke i tvivl om, at sektoren fortsat vil følge opfordringen til hjemmearbejde i det omfang, det kan lade sig gøre, fordi vi alle har et ansvar for at bremse smittespredningen," siger Nicole Offendal i en kommentar.

Opfordringen vil i første omgang sammen med de fortsatte restriktioner, som eksempelvis fortsat lukning af nattelivet, gælde frem til 31. januar.

Sådan er restriktionerne fra mandag

Klumme: Derfor står dansk erhvervsliv stærkt i en vinter i hjemmearbejdets tegn

Finansforbundet: Faste hjemmearbejdsdage dræber fleksibiliteten

Kuldsejlede forhandlinger kan slukke danskernes ønske om mere hjemmearbejde 

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier