PolicyWatch

Efter stor investering: Kartoffelmelsfabrik vil af omstridt gasliste

AKD har sendt en anmodning afsted til Energinet, da kartoffelmelsfabrikken vil af listen over ikke-beskyttede gaskunder.

Foto: Janus Engel

Andelskartoffelfabrikken Danmark (AKD) forsøger nu at komme af Energinets liste over ikke-beskyttede gaskunder.

Således har selskabet sendt en anmodning afsted til Energinet for at komme af listen, hvor gassen kan blive lukket ned med blot 72 timers varsel, skriver Jydskevestkysten.

AKD er i mellemtiden i gang med at forberede sig til et scenarie i den nærmeste fremtid, hvor tilførslen af gas stopper. Derfor har selskabet investeret i alt 25 mio. kr. på at omlægge selskabets energiforbrug fra gas til el og olie.

”Derfor har vi sendt en anmodning ind til Energinet om at blive sikret kunde. Med de investeringer vi foretager nu her, kan vi halvere vores gasforbrug under forudsætning af, at de investeringer kommer på plads,” siger Jens Christian Jørgensen, der er fabriksdirektør på AKD, til mediet.

Ifølge fabrikschefen skal de nye investeringer stå klar i midten af efteråret.

Virksomheder venter længe på godkendelser til at droppe gas

Danish Crown søger om nødplan med olietanke på slagteri

De største gasforbrugere i fødevarebranchen nægter frivilligt at sadle om

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier