Forskere går kritisk til S-forslag om øget kontrol med sociale medier

Indgående censur af borgernes ytringer kan blive konsekvensen af at tvinge Facebook, Google og andre digitale platforme til at tage større ansvar for indholdet, lyder det fra forskningschef.
Foto: ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: ritzau/Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Socialdemokratiets forslag om at kræve mere kontrol med bl.a. Facebook og Youtube og tvinge dem til at gribe ind over for hadfulde ytringer bliver mødt med bekymring fra eksperter på området. Det skriver Politiken.

Ifølge Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef med speciale i sociale medier på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, kan konsekvensen blive, at de sociale medier censurerer indgående i borgernes ytringer i forsøget på at tilfredsstille politikerne og undgå store bøder. Han frygter, at et sådant forslag "er med til at ødelægge demokratiet, som vi kender det."

"Vi har nået det frie og lige samfund, vi har, fordi vi har tilladt en fri meningsudveksling. Hvis vi begynder at censurere bestemte udsagn, er vi på vej mod diktatur," siger Jakob Linaa Jensen til Politiken.

Formanden i IT-Politisk Forening, Jesper Lund, er ligeledes bange for, at en strammere lovgivning vil tvinge Facebook og lignende platforme til at censurere debatten på nettet.

Socialdemokratiet vil tøjle de sociale medier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også