Chef for EU-tilsyn: Vi kan ikke løse problem med hvidvask

Der kræves harmonisering af hvidvaskregler, hvis man skal bekæmpe problemet helt, siger formand for EU-tilsyn.
Foto: EBA
Foto: EBA
AF RITZAU

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som har fået til opgave at bremse hvidvask i forlængelse af omfattende ulovligheder i blandt andet Danske Bank, har ikke de nødvendige rammer. 

Det siger formanden for tilsynsmyndigheden i et interview med avisen Financial Times

"Jeg mener ikke, at det mandat, som EBA har fået, er et mandat, der vil løse problemet," siger José Manuel Campa. 

Han efterspørger ensartet lovgivning. Campa henviser til, at man fra EU's side forsøger at stoppe hvidvask via direktiver.

Mens medlemslande selv skal omsætte et direktiv til national lov, hvilket giver forskelligheder fra land til land, så kan man via forordninger skabe en harmonisering. Det er mere effektivt, påpeger Campa.

Hvidvask kom sidste år på toppen af dagsordenen i EU, efter at det året forinden blev kendt, at disse ulovligheder formentlig var sket i Danske Bank. 

Store mistænkelige beløb var strømmet via bankens nu lukkede filial i Estland. 

Danske Bank har i en undersøgelse konstateret, at der er blevet vasket penge hvide "for en meget stor del" af et samlet beløb på 1500 milliarder kroner. 

EU-Kommissionen skrev i sidste uge i nationale anbefalinger til Danmark for 2019 og 2020: 

"Sørg for et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne for antihvidvask."

EU's retskommissær, Vera Jourová, sagde i slutningen af maj til Ritzau, at EU-Kommissionen stadig følger hvidvasksagen i Danmark tæt. 

Folketinget har senest for halvanden måned siden vedtaget en ændring af loven om hvidvask. Ændringen gælder blandt andet en forpligtelse til rapportering hos virksomheder. 

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også