Det er ikke kun store virksomheder, der kan bruge de data, som vores elektroniske udstyr indsamler på en almindelig dag. 

For den data, en smartphone indsamler i lommen på sin bruger, kan få stor betydning i hænderne på det danske sundhedsvæsen. 

Det vurderer Stephanie Lose (V), der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Ni initiativer

Regionerne er gået sammen med arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og har iværksat ni initiativer for sundhedsvæsenet i en digital tidsalder.

De vil blandt andet undersøge mulighederne for, at såkaldt brugeropsamlet data kan blive brugt til bedre sundhedsløsninger.

"Der er rigtig mange borgere, der går rundt med telefoner, ure eller andre former for digitale devices på sig og opsamler data."

"Det kan være data om, hvor meget vi går, hvad vores puls er, og nogle kan måle på hjerterytme," siger Stephanie Lose.

De helt nære brugerdata er svære for sundhedsvæsenet at skaffe på et meget præcist niveau i stort omfang.

Tallene vil være en stor fordel, når man skal behandle borgerne og lave forebyggende sundhedsarbejde, vurderer formanden.

"Derfor er det vores håb, at man kan bruge det til at udvikle mere præcise og skræddersyede løsninger til den enkelte patient," siger Lose.

Nedsætter arbejdsgruppe

Initiativet lægger vægt på, at brugeroplysningerne skal samles og tilgås samtidig med, at der tages højde for datasikkerhed. 

Men Lose påpeger, at mange af de data, som sundhedsvæsenet efterspørger, er nogle, som borgerne allerede deler med selskaber som Google og Apple.

Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Dansk Industri, vil det være et vigtigt redskab for at optimere sundhedsvæsenet.

Adgang til brugerdata kan både gavne patienter, sundhedsvæsnet og den private sektor, vurderer han.

Næste skridt i samarbejdet er, at en arbejdsgruppe skal undersøge, om det kan gøres på en lovlig, sikker og ordentlig måde.

"Det er noget af det, vi ikke har løsninger til endnu, men som vi gerne vil invitere en bred kreds med til at løse," siger Lars Frelle-Petersen.

Ifølge ham kan oplysningerne både bruges som anonymiseret statistik, men det kan også bruges til at undgå kontrol, fordi man blot kan sende data ind.