Regioner nedsætter it-råd

I stil med det statslige it-råd vil regionerne også oprette en instans til at overvåge it-projekter. "Det er en god idé at lade nogen kigge os over skulderen," siger Danske Regioners formand.
Et it-råd i landets regioner skal være på plads inden årets udgang, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. | Foto: /Ritzau Scanpix/Henning Bagger
Et it-råd i landets regioner skal være på plads inden årets udgang, siger Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. | Foto: /Ritzau Scanpix/Henning Bagger

Inden årets udgang vil Danske Regioner oprette et it-råd, der skal holde øje med regionernes it-projekter.

Det fortæller formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), til Digitech ifølge Version2.

"Der er flere og flere it- og digitaliseringsprojekter på tværs af regionerne, og de har en tendens til at være ret store. Så vi mener, at det er en god idé at lade nogen kigge os over skulderen, så vi kan lære af tidligere projekter og andre brancher. Og det skal it-rådet bidrage til," siger hun.

Modellen bliver, at projekter med en værdi på mere end 10 mio. kr. skal risikovurders, og inspirationen kommer fra staten, der gennemlyser alle statslige it-projekter af en vis størrelse.

Som ITWatch tidligere har sat fokus på, så blev et udskælt it-system som Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden taget i brug uden en risikovurdering, fordi Statens IT-råd kun overvåger statslige projekter.3

Denne artikel er leveret af MedWatchs søstermedie ITWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også