Hjemstemt DF'er bliver lobbyist

Anders Vistisen, der mistede sit mandat i Europa Parlamentet ved valget i maj, har fået job i Grace PA.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Dansk Folkepartis Anders Vistisen, der blev stemt ud af Europa-Parlamentet i maj, har fået nyt job. Han er ansat i lobbyvirksomheden Grace PA og får titel af direktør for public affairs.

"Jeg har været i den heldige situation, at jeg har fået flere tilbud om, hvad min arbejdsmæssige fremtid skulle indebære. Dem har jeg overvejet hen over sommeren, og det har mundet ud i et valg, som jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring," skriver han på Twitter.

Ved europaparlamentsvalget mistede Dansk Folkeparti tre af sine fire mandater. Kun spidskandidat Peter Kofod kom ind, mens Anders Vistisen, der var partiets nummer to, ikke fik stemmer nok.

"Nu skal jeg ud og prøve at finde mig et rigtigt arbejde. Det bliver en spændende udfordring for sådan en som mig, sagde Anders Vistisen, da det stod klart, at han ikke blev genvalgt."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også